Gratis kunst fra Statens Museum for Kunst

I morges læste jeg en ret fantastisk nyhed. Statens Museum for Kunst lægger 40.000 værker online. Museet har langt de fleste af deres kunstværker opmagasineret i deres kælder og på depot, og det synes de er ærgerligt, og nu får de mange kunstværker altså nyt – digitalt – liv. Det bedste af det hele, er, at de fleste af dem frit kan downloades og bruges af alle, fordi de ikke længere er beskyttet af ophavsretten. De er så frie, at du rent faktisk også må klippe og redigere i dem og bruge dem til hvad der måtte falde dig ind. Det er ret fantastisk, og et lækkert nyt bibliotek. Ja, det er vel kun fantasien der sætter grænser for hvordan man med fordel kan benytte disse mange værker i forskellige læringsituationer. Endvidere er hele biblioteket blevet kategoriseret (kunstner, værk og motiv), så du har mulighed for at målrette din søgning. Tænker også der kommer meta tags, på et tidspunkt.

Du finder samlingen her, som pt er i betaversion: https://collection.smk.dk/#

Her er så et af de kunstværker jeg lige faldt over i min søgning. En skøn tegning lavet af Christen Købke i 1846. Tænker tavlen bare skal skiftes ud med en iPad, så passer billedet jo fint til 2019 😉

Christen Koebke (1810-1848), Kunstnerens soen Peter der skriver paa en tavle, 1846-07-13

Konverter stor videofil

Video bliver ofte andvendt på de danske skole. Og det giver jo ofte rigtig god mening. Jeg vil i dette lille indlæg ikke komme ind på brugen af video, men blot give et lille godt råd, når det kommer til det tekniske, og mere specifikt angående størrelsen på den video der bliver produceret.

Hvis en lærer eller en elev optager en video med sin smartphone, er der jo forskellige muligheder for at få den lagt op et sted hvor andre kan se den. Ofte bruger man youtube, hvis eleven eller læreren har en youtube konto. Men det er bare ikke altid man har en youtube konto eller har lyst til at uploade videoen til youtube. Måske vil man hellere have videoen liggende direkte på en computer, eller have den uploaded til skolens egen læringplatform. Her er udfordringen så bare at de videoer man laver på sine mobiltelefoner i dag, ofte fylder voldsomt meget. Der bliver jo ofte optaget i HD eller højere, og det vil sige at en video på bare 1-3 minutter kan fylde flere hundrede mb. Det er bestemt ikke altid hensigtsmæssigt at arbejde med så store filer, og derfor kan man have behov for at gøre filerne mindre.

Hvis du har VLC player installeret på din computer, som rigtig mange har, har du samtidig et kraftværk af en “videokonverteringsmaskine”. Jeg har i nedenstående video eksemplificeret, hvordan jeg laver en videofil på 172 mb om til både 9 og 16 mb. Det er klart at du så går på kompromis med opløsningen på videoen, men i langt de fleste tilfælde giver det fin mening med en lavere opløsning. VLC har rigtig mange forskellige formater du kan konvertere en videofil til, men dem jeg primært har arbejdet med er:

  1. Video – H.264 + mp3 (MP4): minimere  “kun” filen til 45 mb, men til gengæld har et rigtig flot output
  2. Video for Youtube HD: minimerer filen til 16 mb, men helt OK HD (High-definition) format
  3. Video for Youtube SD: minimerer filen til 9 mb, i OK SD (Standard-definition) format

Bare fordi VLC har valgt at kalde deres presets for “Video for Youtube” behøver du jo ikke at uploade dem til youtube. Output er stadigvæk standard MP4 format, som kan afspilles på de fleste platforme.

Hvor meget teknologi bruges der egentlig i den danske folkeskole?

Jeg har i en del år arbejdet uden for folkeskolen, og i de forskellige virksomheder jeg har ageret i, og på de konferencer jeg har deltaget i, har jeg ofte hørt denne  sætning (og jo faktisk også hørt mig sige den selv):

“De unge mennesker der kommer ind i vores virksomheder er digitalt indfødte og forventer teknologi i læringsituationen”

Her forleden hørte jeg et oplæg med matematiklæreren Lis Zacho. I en parentesbemærkning, bør det siges at Lis også er afdelingsleder for Coding Pirates Frederiksberg, medlem af Council of Europe og medlem af undervisningsministeriets IT-rådgivningsgruppe. Lis havde nogle rigtig interessante betragtninger om hvordan vi kan og bør indrage teknologien bedre i vores undervisning, og hvordan mange lærere ikke er klædt ordenligt på til at integrere IT i undervisningen (At danske lærere godt kunne være mere IT kompetente, stemmer rigtig godt overens med undersøgelsen ICILS 2013). Men den pointe jeg bed mest mærke i, var at teknologi og læring på de danske skoler ikke er så langt fremme, som flere nok har for vane at påstå. Lis forklarede at 50% af den undervisning der gennemføres på de skoler hun er engagerret på, faktisk er helt traditionel med blyant, kladdehæfter og fysiske lærebøger. På sliden hvor hun forklarede denne pointe, var der billeder af børn (og unge) der arbejdede traditionelt med arbejdshæfter og blyanter. Og Lis forklarede, med et glimt i øjet, at hun havde været nødt til at gå ud på sin egen skole, for at tage billeder af den traditionelle undervisning der foregik, for det var nærmest umuligt at finde billeder af elever som blev undervist på traditionel vis på internettet. Alle de nyere billeder der bliver uploadet på internettet, er nemlig, som oftest, med teknologi som omdrejningspunkt. Der er ingen præstige i at vise billeder af unge mennesker, som sidder på rad og række og arbejder individuelt i hver deres analoge fysiske medie.

Det er dette jeg finder voldsomt interessant. I medierne hører og ser vi kun alle de nye og spændende teknologiske aktiviteter eleverne gennemfører i deres undervisning. Vi ser elever designe spændende matematiske figurer på deres 3D printer, vi ser elever samarbejde med en iPad som omdrejningspunkt, vi ser elever udforske nye spændende scenarier med Virtual Reality, vi ser elever fordybet i programmering af robotter. Alle situationer, som jo faktisk foregår på de danske skoler, men som jo desværre nok er mere undtagelsen end reglen. Sagt med andre ord:

Når fotografen tager hjem for at skrive sin artikel, så tager eleverne VR-brillerne af, slukker 3D printeren, og går ind i deres “gode gamle” klasselokale, åbner deres kladdehæfte, og sætter bollen under udsagnsleddet, og krydset under grundleddet.

Når nu landet ligger sådan i folkeskolen, så tror jeg faktisk ikke man generelt kan sige at unge mennesker (som der kommer i arbejde eller går videre i uddannelsesystemet), forventer brugen af teknologi over alt. Nok er de vand til at arbejde med teknologi – særligt i deres fritid – men de er bestemt ikke opvokset i en verden hvor teknologi har gennemsyret alt hvad de har foretaget sig.

Argumentet for at bruge teknologi i mødet med vores unge mennesker, skal derfor være, at det rent pædagogisk kan være et bedre værktøj/virkemiddel end pen og papir, fremfor at de unge mennesker forventer det.

Micro:bit – skal din skole ride med på bølgen?

For en måneds tid siden hørte jeg tilfældigt at DR ville uddele Micro:bit til 4. klasser i de danske skoler (læs nederst hvordan du tilmelder din skole). Jeg var ikke klar over hvad en Micro:bit var, og blev derfor meget nysgerrig. Jeg undersøgte det, og fandt ud af at Micro:bit er en lille computer – meget lille computer. Den er ikke større end en æske tændstikker, og den er vel rettere et lille motherboard med lidt få tilføjelser.

Jeg fandt en udenlandsk webside, som forhandlede Micro:bit, og jeg købte Micro:bit Project:kit til 199 kr. Project:kit versionen betyder bare, at der følger lidt ekstra tilbehør med, som gør at det er nemt at komme igang med flere projekter (små lysdioeder, en buzzer (som kan lave lidt lyd) og tilslutningsledninger).

Hele konceptet bag Micro:bit, er at du kan programmere din Micro:bit. Du (1) programmere på din computer, (2) eksporterer din kode til en særlig type fil (hex-fil), og (3) kopiere den over på din Micro:bit.  For mig er det vigtige måske ikke selve programmeringen, men mere det at børnene begynder at få en forståelse af hvordan vi kommunikere med teknologien. Hvis du aldrig har arbejdet med sådan noget før, kan det måske lyde lidt avanceret, men det er det ikke. Hvis du bare følger denne vejledning, så er du ret godt kørende: http://microbit.org/guide/quick/ I det hele taget findes der tonsvis at vejledninger og gode ideer til projekter på Internettet. Fra jeg havde pakket min Micro:bit ud, til jeg havde den første fil klar på min Mirco:bit, tror jeg der gik 25 minutter. Og når man først man har fanget konceptet, så er det kun fantasien der sætter grænser. Til programmeringsdelen benyttede jeg https://makecode.microbit.org/, som udmærker sig ved at være drag and drop, og har en fantastisk preview, som viser hvordan din Micro:bit reagere, ved de forskellige kodestumper du trækker ind.

DR er selvfølgelig også igang med deres branding, hvor du bl.a kan se en undervisningsvideo. https://www.dr.dk/skole/se-hvordan-bbc-microbit-bruges-i-undervisningen#!/ Hvis du tænker at din skole skal være en del af DRs “årgang ultra:bit”, så skal du også via ovenstående link tilmelde din skole. Hermed vil alle jeres elever i 4. klasse modtage en Micro:bit.

Jeg håber rigtig mange skoler vil tage imod dette flotte tilbud. Det er en genial måde at få teknolegioforståelse ind på skoleskemaet.

 

Adobe Spark og TestMoz i symbiose

Jeg faldt over denne artikel på DR for et par dage siden.

Jeg synes den fungerede godt, og tænkte at denne måde at opbygge et online dokument, var ret genialt.

Sådan en side kunne fungere perfekt i en online læringsituation, men hvordan gør man? DR har jo helt sikkert et dedikeret betalings-tool, som de benytter. Men for mange af os, er det jo desværre ofte svært at få penge til nye systemer, og derfor må vi ty til dem der er gratis. Jeg er dog ikke umiddelbart støt på et system som “out-of-the-free-box” tilbyder udvikling af sider og samtidigt har denne form for interaktivitet, som DR benytter.

Jeg har dog fundet en løsning som gør at man kan opnå næsten samme resultat – gratis. Man skal bruge disse to værkstøjer:

Adobe Spark:

Til at generere siden skal man bruge “Adobe Spark”, som jeg har skrevet lidt om her:   http://www.itifolkeskolen.dk/spark-gang-i-elevernes-visuelle-indhold/

Testmoz:

Og til at generere interaktiviteten kan man bruge et værktøj som fx Testmoz, som jeg har skrevet lidt om her: http://www.itifolkeskolen.dk/testmoz-et-fantastisk-gratis-og-reklamefrit-lille-online-testsystem/

Interaktiviteten bliver ikke helt så integreret som DRs, da Adobe Spark ikke operere med indlejring (embed code), men jeg synes faktisk man kan komme ret tæt på. Se dette lille eksempel jeg lavede på en halv times tid (jeg havde alt indhold i forvejen og skulle bare samle det i Adobe Spark): https://spark.adobe.com/page/iezqXabP75iAM/

Forbud mod mobiltelefoner, eller en social kontrakt?

I folkeskolens “Fælles Mål“, er det et obligatorisk krav, at eleverne har viden og færdigheder indenfor IT og medier. Fx står der således for faget dansk for 5-6 klassetrin:

Eleven kan videndele og samarbejde via internettet

Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet

Vores skoler skal klæde eleverne på til at kunne bruge hverdagsteknologien, alligevel er der flere skoler der i disse år beslutter at forbyde mobiltelefoner på skolens grund.

Disse krav fra Fælles Mål kan man selvfølgelig, på den ene eller anden måde, indfri på “forbudsskolerne”. Men det er da interessant at skolerne tager denne drastiske forbudsbesluting, når der netop er så stort fokus på teknologisk viden og færdighed i Fælles Mål.

Det er vigtigt at nævne at skolerne jo faktisk forbyder mobiltelefonerne i en god mening. Børn har brug for rammer de kan udfolde sig i, og skolerne mener så de rigtige rammer for børnene er at forbyde mobiltelefonerne. Vi må også erkende at den altid tilgængelige mobiltelefon, sætter skolen og lærere i en helt nyt situation. Pludselig er det ikke skolen og lærerne som bestemmer hvilket teknologisk udstyr (eller for en sags skyld undervisningssmateriale) eleven skal benytte. Historisk har der altid hærsket en “Top-down” kultur på dette område (kilde: (mobile Phones in school, side 82). Men pludselig har vi fat i en “buttom-up”. Det er ikke læreren og skolen som giver eleverne telefonerne, eleverne ejer dem selv. Dette er en helt ny situation for skolerne, som de må forholde sig til, og nogen løser det så ved et forbud, så den traditionelle “Top-down” struktur kan bibeholdes.

Min udfordring med forbud mod mobiltelefonen er dog, at den er blevet børn og unges “second life”. Teknologien er i meget høj grad virkelighed for børn og unge, på et langt højere plan end vi “voksne” kan forestille os. Det er her de kommunikere, det er her de finder nye venskaber, det er her de driller hinanden og det er her de lærer nye ting. Og det kan man jo mene om hvad man vil, men vores skoler er nødt til at se i øjnene at det rent faktisk er sådan det forholder sig, og så er løsningen ikke et generelt forbud.  Flere undersøgelser peger også på at langt størstedelen af eleverne fx benytter deres mobiltelefon, når de arbejder med opgaver/lektier derhjemme. Torbjörn Otts resultater i sin nylig afsluttede Ph.d-afhandling (mobile Phones in school), viste at 100% af en adspurgt elevmasse, i en svensk skoleklasse, benyttede deres mobiltelefoner mindst en gang om måneden i arbejdet med deres lektier (93% brugte dem ugentligt). Mobiltelefonen er altså et fuldstændig naturligt værktøj i forbindelse med skolearbejdet.

Løsningen er ikke et forbud, men det er derimod det hårde seje træk, hvor man i samarbejde med eleverne kick-starter en positiv kultur ift. brug af mobiltelefoner. Hvis man tager dialogen med eleverne, er de meget bevidste om de udfordringer der er med telefonerne i skoledagen. I Torbjörn Otts Ph.d afhandling, konkluderes at eleverne er enige om: “IT MUST NOT DISTURB, IT’S AS SIMPLE AS THAT”. En måde at gribe mobiltelefonernene an på, som skole, er at man kan udarbejde en social kontrakt med eleverne. Liz Kolb er adjunkt og  assisterende professor ved Madonna University, og hun forklarer i sin bog “Toys to tools” (her et uddrag), hvad hun mener med en social kontrakt:

A social contract is an agreement between the teacher and students about how, when, why, and where cell phones will be used in the classroom. In the social contract you can set up regulations as well as consequences for not obeying the contract. For example, you could require that students leave their cell phones off in the front of the room until it is time to use them for the project. The consequence for noncompliance could be missing out on the cell phone project and doing an alternative assignment instead. Often when social contracts are set up with student input, they are more likely to “stick to their contract.”

Denne sociale kontrakt kan også udvides til at omhandle situationer uden for klasselokalet. Man kunne fint føre ind i kontrakten, at 10-frikvarteret fx var mobilfrit. Det vigtigste er at beslutningerne om indholdet, i den sociale kontrakt, tages sammen med eleverne.

Jeg tror og håber ikke det bliver en trend, at danske skoler i større stil begynder at forbyde mobiltelefonen. Hvis din skole er i disse overvejelser, så prøv at tænk over om en social kontrakt, ikke er en langt mere konstruktiv  vej vej at gå.

Talegenkendelse (Voice Typing) i Google Docs

Hvis du eller dine elever kunne tænke sig en pause fra tastaturet, så skulle I prøve Google Docs smarte Voice Typing (talegenkendelse). Det vil også være et rigtig godt værktøj til eleven som er udfordret på det skriftlige. Pludselig kan de mest kreative historier blive formuleret på skrift.
For overhovedet at kunne tilgå Google Docs skal man selvfølgelig have en Google konto. Men når man har det, så er et bare at åbne et dokument og starte Voice Typing op. Se den lille video her (tak til min bloggerkollega fra Ferie i USA, for – i anden sammenhæng – at have lavet denne video):

Jeg har også lavet et lille test af systemet, hvor I kan se den fungere på dansk:

Ps. Som jeg siger i videoen kan Googles Voice Typing ikke forstå tegnsætning på dansk. Men en af mine ultra kloge brugere, har givet mig det lille tip, at man jo bare kan diktere “komma” og “punktum”, når tegnene skal sættes, og så efterfølgende lave “søg og erstat” på henholdsvis “komma” og “punktum”. Smart! 🙂

Elektronisk musik? Audiotool! Musikproduktion i skolen

Er du musiklærer, og har du tænkt det kunne være spændende at arbejde med elektronisk musik, men har bare ikke lige det rigtige udstyr eller programmer til rådighed på din skole? Og har heller ikke budget til at indkøbe det? Så kan Audiotool være interessant for dig. Dine elever skal ikke have adgang til andet end en PC og høretelefoner.

Det er nemt at komme igang:

  1. Gå til www.audiotool.com  (du skal bruge en browser som kan køre Flash, fx Chrome)
  2. Opret dig, eller login via Facebook eller Google (dine elever har som minimum brug for en email adresse for at kunne oprette sig)
  3. Klik på “APP” i topmenuen

Inden du kaster dine elever ud i det, er det dog vigtigt at du forbereder dig på hvordan du, didaktisk, vil gribe arbejdet med Audiotool an, i din undervisning. Jeg tænker umiddelbart det ville være oplagt at arbejde med det som et tema, fx “Elektronisk musik”, eller “Musikproduktion”. Selvom Audiotool er nemt at gå til, er der en masse grundlæggende ting, som kan være yderst relevant at gennemgå med dine elever – men som jo netop danner ramme for et fantastisk tema: input/output, audio, midi, waveform, spor, filtre, effekter, loops, oscillators, etc, etc. Ja, hvis du havde lyst kunne du vel egentlig arbejde et helt år med dette i din musikundervisning 🙂 (man kan selvfølgelig også fint bruge Audiotool uden den store baggrundsviden, og bare i processen bygge mere og mere på).

Under alle omstændigheder tror jeg det vil være godt at starte i det små. Start med et “Empty project”, og lad så dine elever bygge stille og roligt på. Lad dem fx starte med at connecte en “Rythm composer” eller “Machiniste”, så de kan skabe deres første trommeloop. Efterfølgende kan de lege med at putte en effekt ind i mellem, og evt lave et bassloop, eller importere en lydfil (audiotrack) fra det enorme sound-bibliotek. Når dine elever har lavet noget fedt, så kan deres musik gemmes online, og kan efterfølgende publiceres og kan endda eksporteres som mp3.

Mit eneste problem ved “Audiotool” er at jeg pt ikke underviser i musik ;-)…det kunne være så fedt at arbejde med sådan et tema, med Audiotool som base. Det er ret fantastisk at Audiotool er gratis.

Der findes en lang række video-tutorials på Youtube, som kan hjælpe dig med at komme godt igang med Audiotool. Tjek fx denne:

Perlekædespil i matematik: Det behøver jo ikke altid at være en app!

En gang imellem skal VI teknologiske jubel-positivister, træde et skridt tilbage, og kigge på hvad den analoge verden kan tilbyde 🙂 Det kan gøres så enkelt, og der behøver jo faktisk ikke altid at være teknologi involveret. Jeg er tilsynsførende på en skole, og i dag overværede jeg et genialt og virkelig enkelt analogt “two-player-game”. Læreren – Bodil – havde til sin 1. klasse, lavet 10 perlekæder med 20 store perler på hver snor.

Bodil sætter eleverne sammen to og to, giver dem en terning, og så skal der spilles perlekædespil. Hun forklarer at hver spiller skal trække 10 perler over til sin side til at starte med. Den første spiller skal slå med terningen, og hvis spilleren fx får en 3’er så må han/hun tage tre perler fra modstanderen, og så skifter turen. Den spiller som først har alle 20 perler på sin side, vinder.
Der er en enorm energi i klassen, og jublen lyder rundt omkring i klassen, i takt med at perlerne skifter side…

Ja, så enkelt kan det gøres, og vi skal huske at den analoge verden stadigvæk har så meget fantastisk at tilbyde vores undervisning.

Hvordan sikrer du at de gode spørgsmål bliver stillet?

Du har sikkert prøvet at være til en konference eller til et møde med mange deltagere, hvor seancen afsluttes med at spørge salen om der er nogen spørgsmål. Det kan der være en masse udfordringer med:

  • Pinlig tavshed, fordi ingen tør at tale i den store forsamling
  • Dårlig lyd, så kun folk i nærheden af spørgeren, kan høre spørgsmålet
  • Der bruges dyrebar tid på irrelevante spørgsmål

Sli.do er et fantastisk Q&A system. Der findes en del af disse systemer på nettet, men Slido udmærker sig på forskellige måder. Gratis versionen, har mulighed for at 1000 deltagere kan svare og der er mulighed for at uprate (like) hinandens spørgsmål. Hermed er det kun de mest relevante spørgsmål, som der bliver brugt tid på i spørgeperioden.

Slido er helt sikkert tænkt til store forsamlinger, men jeg kan også fint se det brugt i undervisningssituationen – særligt hvis man har et større hold, eller måske har samlet flere klasser til elevpræsentationer. Prøv det af, det er rigtig nemt at komme igang:

  1. Går til slido.com og registrer dig, eller bare brug dit google login hvis du har sådan et
  2.  Giv dit event et navn og vælg “interaktiv Q&A”
  3. Du får et #nummer
  4. Så er du igang – du starter i “Admin view”, og kan så gå til “Present view”, når du er klar til at deltagerne skal stille spørgsmål

I nedenstående video fortæller Alistair Cohen på sin lidt humoristiske måde om Slido, og han har faktisk en del gode pointer for hvorfor Slido giver rigtig god mening.