Hvor meget teknologi bruges der egentlig i den danske folkeskole?

Jeg har i en del år arbejdet uden for folkeskolen, og i de forskellige virksomheder jeg har ageret i, og på de konferencer jeg har deltaget i, har jeg ofte hørt denne  sætning (og jo faktisk også hørt mig sige den selv):

“De unge mennesker der kommer ind i vores virksomheder er digitalt indfødte og forventer teknologi i læringsituationen”

Her forleden hørte jeg et oplæg med matematiklæreren Lis Zacho. I en parentesbemærkning, bør det siges at Lis også er afdelingsleder for Coding Pirates Frederiksberg, medlem af Council of Europe og medlem af undervisningsministeriets IT-rådgivningsgruppe. Lis havde nogle rigtig interessante betragtninger om hvordan vi kan og bør indrage teknologien bedre i vores undervisning, og hvordan mange lærere ikke er klædt ordenligt på til at integrere IT i undervisningen (At danske lærere godt kunne være mere IT kompetente, stemmer rigtig godt overens med undersøgelsen ICILS 2013). Men den pointe jeg bed mest mærke i, var at teknologi og læring på de danske skoler ikke er så langt fremme, som flere nok har for vane at påstå. Lis forklarede at 50% af den undervisning der gennemføres på de skoler hun er engagerret på, faktisk er helt traditionel med blyant, kladdehæfter og fysiske lærebøger. På sliden hvor hun forklarede denne pointe, var der billeder af børn (og unge) der arbejdede traditionelt med arbejdshæfter og blyanter. Og Lis forklarede, med et glimt i øjet, at hun havde været nødt til at gå ud på sin egen skole, for at tage billeder af den traditionelle undervisning der foregik, for det var nærmest umuligt at finde billeder af elever som blev undervist på traditionel vis på internettet. Alle de nyere billeder der bliver uploadet på internettet, er nemlig, som oftest, med teknologi som omdrejningspunkt. Der er ingen præstige i at vise billeder af unge mennesker, som sidder på rad og række og arbejder individuelt i hver deres analoge fysiske medie.

Det er dette jeg finder voldsomt interessant. I medierne hører og ser vi kun alle de nye og spændende teknologiske aktiviteter eleverne gennemfører i deres undervisning. Vi ser elever designe spændende matematiske figurer på deres 3D printer, vi ser elever samarbejde med en iPad som omdrejningspunkt, vi ser elever udforske nye spændende scenarier med Virtual Reality, vi ser elever fordybet i programmering af robotter. Alle situationer, som jo faktisk foregår på de danske skoler, men som jo desværre nok er mere undtagelsen end reglen. Sagt med andre ord:

Når fotografen tager hjem for at skrive sin artikel, så tager eleverne VR-brillerne af, slukker 3D printeren, og går ind i deres “gode gamle” klasselokale, åbner deres kladdehæfte, og sætter bollen under udsagnsleddet, og krydset under grundleddet.

Når nu landet ligger sådan i folkeskolen, så tror jeg faktisk ikke man generelt kan sige at unge mennesker (som der kommer i arbejde eller går videre i uddannelsesystemet), forventer brugen af teknologi over alt. Nok er de vand til at arbejde med teknologi – særligt i deres fritid – men de er bestemt ikke opvokset i en verden hvor teknologi har gennemsyret alt hvad de har foretaget sig.

Argumentet for at bruge teknologi i mødet med vores unge mennesker, skal derfor være, at det rent pædagogisk kan være et bedre værktøj/virkemiddel end pen og papir, fremfor at de unge mennesker forventer det.

Micro:bit – skal din skole ride med på bølgen?

For en måneds tid siden hørte jeg tilfældigt at DR ville uddele Micro:bit til 4. klasser i de danske skoler (læs nederst hvordan du tilmelder din skole). Jeg var ikke klar over hvad en Micro:bit var, og blev derfor meget nysgerrig. Jeg undersøgte det, og fandt ud af at Micro:bit er en lille computer – meget lille computer. Den er ikke større end en æske tændstikker, og den er vel rettere et lille motherboard med lidt få tilføjelser.

Jeg fandt en udenlandsk webside, som forhandlede Micro:bit, og jeg købte Micro:bit Project:kit til 199 kr. Project:kit versionen betyder bare, at der følger lidt ekstra tilbehør med, som gør at det er nemt at komme igang med flere projekter (små lysdioeder, en buzzer (som kan lave lidt lyd) og tilslutningsledninger).

Hele konceptet bag Micro:bit, er at du kan programmere din Micro:bit. Du (1) programmere på din computer, (2) eksporterer din kode til en særlig type fil (hex-fil), og (3) kopiere den over på din Micro:bit.  For mig er det vigtige måske ikke selve programmeringen, men mere det at børnene begynder at få en forståelse af hvordan vi kommunikere med teknologien. Hvis du aldrig har arbejdet med sådan noget før, kan det måske lyde lidt avanceret, men det er det ikke. Hvis du bare følger denne vejledning, så er du ret godt kørende: http://microbit.org/guide/quick/ I det hele taget findes der tonsvis at vejledninger og gode ideer til projekter på Internettet. Fra jeg havde pakket min Micro:bit ud, til jeg havde den første fil klar på min Mirco:bit, tror jeg der gik 25 minutter. Og når man først man har fanget konceptet, så er det kun fantasien der sætter grænser. Til programmeringsdelen benyttede jeg https://makecode.microbit.org/, som udmærker sig ved at være drag and drop, og har en fantastisk preview, som viser hvordan din Micro:bit reagere, ved de forskellige kodestumper du trækker ind.

DR er selvfølgelig også igang med deres branding, hvor du bl.a kan se en undervisningsvideo. https://www.dr.dk/skole/se-hvordan-bbc-microbit-bruges-i-undervisningen#!/ Hvis du tænker at din skole skal være en del af DRs “årgang ultra:bit”, så skal du også via ovenstående link tilmelde din skole. Hermed vil alle jeres elever i 4. klasse modtage en Micro:bit.

Jeg håber rigtig mange skoler vil tage imod dette flotte tilbud. Det er en genial måde at få teknolegioforståelse ind på skoleskemaet.

 

Adobe Spark og TestMoz i symbiose

Jeg faldt over denne artikel på DR for et par dage siden.

Jeg synes den fungerede godt, og tænkte at denne måde at opbygge et online dokument, var ret genialt.

Sådan en side kunne fungere perfekt i en online læringsituation, men hvordan gør man? DR har jo helt sikkert et dedikeret betalings-tool, som de benytter. Men for mange af os, er det jo desværre ofte svært at få penge til nye systemer, og derfor må vi ty til dem der er gratis. Jeg er dog ikke umiddelbart støt på et system som “out-of-the-free-box” tilbyder udvikling af sider og samtidigt har denne form for interaktivitet, som DR benytter.

Jeg har dog fundet en løsning som gør at man kan opnå næsten samme resultat – gratis. Man skal bruge disse to værkstøjer:

Adobe Spark:

Til at generere siden skal man bruge “Adobe Spark”, som jeg har skrevet lidt om her:   http://www.itifolkeskolen.dk/spark-gang-i-elevernes-visuelle-indhold/

Testmoz:

Og til at generere interaktiviteten kan man bruge et værktøj som fx Testmoz, som jeg har skrevet lidt om her: http://www.itifolkeskolen.dk/testmoz-et-fantastisk-gratis-og-reklamefrit-lille-online-testsystem/

Interaktiviteten bliver ikke helt så integreret som DRs, da Adobe Spark ikke operere med indlejring (embed code), men jeg synes faktisk man kan komme ret tæt på. Se dette lille eksempel jeg lavede på en halv times tid (jeg havde alt indhold i forvejen og skulle bare samle det i Adobe Spark): https://spark.adobe.com/page/iezqXabP75iAM/

Forbud mod mobiltelefoner, eller en social kontrakt?

I folkeskolens “Fælles Mål“, er det et obligatorisk krav, at eleverne har viden og færdigheder indenfor IT og medier. Fx står der således for faget dansk for 5-6 klassetrin:

Eleven kan videndele og samarbejde via internettet

Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet

Vores skoler skal klæde eleverne på til at kunne bruge hverdagsteknologien, alligevel er der flere skoler der i disse år beslutter at forbyde mobiltelefoner på skolens grund.

Disse krav fra Fælles Mål kan man selvfølgelig, på den ene eller anden måde, indfri på “forbudsskolerne”. Men det er da interessant at skolerne tager denne drastiske forbudsbesluting, når der netop er så stort fokus på teknologisk viden og færdighed i Fælles Mål.

Det er vigtigt at nævne at skolerne jo faktisk forbyder mobiltelefonerne i en god mening. Børn har brug for rammer de kan udfolde sig i, og skolerne mener så de rigtige rammer for børnene er at forbyde mobiltelefonerne. Vi må også erkende at den altid tilgængelige mobiltelefon, sætter skolen og lærere i en helt nyt situation. Pludselig er det ikke skolen og lærerne som bestemmer hvilket teknologisk udstyr (eller for en sags skyld undervisningssmateriale) eleven skal benytte. Historisk har der altid hærsket en “Top-down” kultur på dette område (kilde: (mobile Phones in school, side 82). Men pludselig har vi fat i en “buttom-up”. Det er ikke læreren og skolen som giver eleverne telefonerne, eleverne ejer dem selv. Dette er en helt ny situation for skolerne, som de må forholde sig til, og nogen løser det så ved et forbud, så den traditionelle “Top-down” struktur kan bibeholdes.

Min udfordring med forbud mod mobiltelefonen er dog, at den er blevet børn og unges “second life”. Teknologien er i meget høj grad virkelighed for børn og unge, på et langt højere plan end vi “voksne” kan forestille os. Det er her de kommunikere, det er her de finder nye venskaber, det er her de driller hinanden og det er her de lærer nye ting. Og det kan man jo mene om hvad man vil, men vores skoler er nødt til at se i øjnene at det rent faktisk er sådan det forholder sig, og så er løsningen ikke et generelt forbud.  Flere undersøgelser peger også på at langt størstedelen af eleverne fx benytter deres mobiltelefon, når de arbejder med opgaver/lektier derhjemme. Torbjörn Otts resultater i sin nylig afsluttede Ph.d-afhandling (mobile Phones in school), viste at 100% af en adspurgt elevmasse, i en svensk skoleklasse, benyttede deres mobiltelefoner mindst en gang om måneden i arbejdet med deres lektier (93% brugte dem ugentligt). Mobiltelefonen er altså et fuldstændig naturligt værktøj i forbindelse med skolearbejdet.

Løsningen er ikke et forbud, men det er derimod det hårde seje træk, hvor man i samarbejde med eleverne kick-starter en positiv kultur ift. brug af mobiltelefoner. Hvis man tager dialogen med eleverne, er de meget bevidste om de udfordringer der er med telefonerne i skoledagen. I Torbjörn Otts Ph.d afhandling, konkluderes at eleverne er enige om: “IT MUST NOT DISTURB, IT’S AS SIMPLE AS THAT”. En måde at gribe mobiltelefonernene an på, som skole, er at man kan udarbejde en social kontrakt med eleverne. Liz Kolb er adjunkt og  assisterende professor ved Madonna University, og hun forklarer i sin bog “Toys to tools” (her et uddrag), hvad hun mener med en social kontrakt:

A social contract is an agreement between the teacher and students about how, when, why, and where cell phones will be used in the classroom. In the social contract you can set up regulations as well as consequences for not obeying the contract. For example, you could require that students leave their cell phones off in the front of the room until it is time to use them for the project. The consequence for noncompliance could be missing out on the cell phone project and doing an alternative assignment instead. Often when social contracts are set up with student input, they are more likely to “stick to their contract.”

Denne sociale kontrakt kan også udvides til at omhandle situationer uden for klasselokalet. Man kunne fint føre ind i kontrakten, at 10-frikvarteret fx var mobilfrit. Det vigtigste er at beslutningerne om indholdet, i den sociale kontrakt, tages sammen med eleverne.

Jeg tror og håber ikke det bliver en trend, at danske skoler i større stil begynder at forbyde mobiltelefonen. Hvis din skole er i disse overvejelser, så prøv at tænk over om en social kontrakt, ikke er en langt mere konstruktiv  vej vej at gå.

Talegenkendelse (Voice Typing) i Google Docs

Hvis du eller dine elever kunne tænke sig en pause fra tastaturet, så skulle I prøve Google Docs smarte Voice Typing (talegenkendelse). Det vil også være et rigtig godt værktøj til eleven som er udfordret på det skriftlige. Pludselig kan de mest kreative historier blive formuleret på skrift.
For overhovedet at kunne tilgå Google Docs skal man selvfølgelig have en Google konto. Men når man har det, så er et bare at åbne et dokument og starte Voice Typing op. Se den lille video her (tak til min bloggerkollega fra Ferie i USA, for – i anden sammenhæng – at have lavet denne video):

Jeg har også lavet et lille test af systemet, hvor I kan se den fungere på dansk:

Ps. Som jeg siger i videoen kan Googles Voice Typing ikke forstå tegnsætning på dansk. Men en af mine ultra kloge brugere, har givet mig det lille tip, at man jo bare kan diktere “komma” og “punktum”, når tegnene skal sættes, og så efterfølgende lave “søg og erstat” på henholdsvis “komma” og “punktum”. Smart! 🙂

Elektronisk musik? Audiotool! Musikproduktion i skolen

Er du musiklærer, og har du tænkt det kunne være spændende at arbejde med elektronisk musik, men har bare ikke lige det rigtige udstyr eller programmer til rådighed på din skole? Og har heller ikke budget til at indkøbe det? Så kan Audiotool være interessant for dig. Dine elever skal ikke have adgang til andet end en PC og høretelefoner.

Det er nemt at komme igang:

  1. Gå til www.audiotool.com  (du skal bruge en browser som kan køre Flash, fx Chrome)
  2. Opret dig, eller login via Facebook eller Google (dine elever har som minimum brug for en email adresse for at kunne oprette sig)
  3. Klik på “APP” i topmenuen

Inden du kaster dine elever ud i det, er det dog vigtigt at du forbereder dig på hvordan du, didaktisk, vil gribe arbejdet med Audiotool an, i din undervisning. Jeg tænker umiddelbart det ville være oplagt at arbejde med det som et tema, fx “Elektronisk musik”, eller “Musikproduktion”. Selvom Audiotool er nemt at gå til, er der en masse grundlæggende ting, som kan være yderst relevant at gennemgå med dine elever – men som jo netop danner ramme for et fantastisk tema: input/output, audio, midi, waveform, spor, filtre, effekter, loops, oscillators, etc, etc. Ja, hvis du havde lyst kunne du vel egentlig arbejde et helt år med dette i din musikundervisning 🙂 (man kan selvfølgelig også fint bruge Audiotool uden den store baggrundsviden, og bare i processen bygge mere og mere på).

Under alle omstændigheder tror jeg det vil være godt at starte i det små. Start med et “Empty project”, og lad så dine elever bygge stille og roligt på. Lad dem fx starte med at connecte en “Rythm composer” eller “Machiniste”, så de kan skabe deres første trommeloop. Efterfølgende kan de lege med at putte en effekt ind i mellem, og evt lave et bassloop, eller importere en lydfil (audiotrack) fra det enorme sound-bibliotek. Når dine elever har lavet noget fedt, så kan deres musik gemmes online, og kan efterfølgende publiceres og kan endda eksporteres som mp3.

Mit eneste problem ved “Audiotool” er at jeg pt ikke underviser i musik ;-)…det kunne være så fedt at arbejde med sådan et tema, med Audiotool som base. Det er ret fantastisk at Audiotool er gratis.

Der findes en lang række video-tutorials på Youtube, som kan hjælpe dig med at komme godt igang med Audiotool. Tjek fx denne:

Perlekædespil i matematik: Det behøver jo ikke altid at være en app!

En gang imellem skal VI teknologiske jubel-positivister, træde et skridt tilbage, og kigge på hvad den analoge verden kan tilbyde 🙂 Det kan gøres så enkelt, og der behøver jo faktisk ikke altid at være teknologi involveret. Jeg er tilsynsførende på en skole, og i dag overværede jeg et genialt og virkelig enkelt analogt “two-player-game”. Læreren – Bodil – havde til sin 1. klasse, lavet 10 perlekæder med 20 store perler på hver snor.

Bodil sætter eleverne sammen to og to, giver dem en terning, og så skal der spilles perlekædespil. Hun forklarer at hver spiller skal trække 10 perler over til sin side til at starte med. Den første spiller skal slå med terningen, og hvis spilleren fx får en 3’er så må han/hun tage tre perler fra modstanderen, og så skifter turen. Den spiller som først har alle 20 perler på sin side, vinder.
Der er en enorm energi i klassen, og jublen lyder rundt omkring i klassen, i takt med at perlerne skifter side…

Ja, så enkelt kan det gøres, og vi skal huske at den analoge verden stadigvæk har så meget fantastisk at tilbyde vores undervisning.

Hvordan sikrer du at de gode spørgsmål bliver stillet?

Du har sikkert prøvet at være til en konference eller til et møde med mange deltagere, hvor seancen afsluttes med at spørge salen om der er nogen spørgsmål. Det kan der være en masse udfordringer med:

  • Pinlig tavshed, fordi ingen tør at tale i den store forsamling
  • Dårlig lyd, så kun folk i nærheden af spørgeren, kan høre spørgsmålet
  • Der bruges dyrebar tid på irrelevante spørgsmål

Sli.do er et fantastisk Q&A system. Der findes en del af disse systemer på nettet, men Slido udmærker sig på forskellige måder. Gratis versionen, har mulighed for at 1000 deltagere kan svare og der er mulighed for at uprate (like) hinandens spørgsmål. Hermed er det kun de mest relevante spørgsmål, som der bliver brugt tid på i spørgeperioden.

Slido er helt sikkert tænkt til store forsamlinger, men jeg kan også fint se det brugt i undervisningssituationen – særligt hvis man har et større hold, eller måske har samlet flere klasser til elevpræsentationer. Prøv det af, det er rigtig nemt at komme igang:

  1. Går til slido.com og registrer dig, eller bare brug dit google login hvis du har sådan et
  2.  Giv dit event et navn og vælg “interaktiv Q&A”
  3. Du får et #nummer
  4. Så er du igang – du starter i “Admin view”, og kan så gå til “Present view”, når du er klar til at deltagerne skal stille spørgsmål

I nedenstående video fortæller Alistair Cohen på sin lidt humoristiske måde om Slido, og han har faktisk en del gode pointer for hvorfor Slido giver rigtig god mening.

 

Mentimeter / Menti – Spørgsmål til mange

Jeg er blevet bekendt med et lille nyt læringsværktøj, som jeg gerne vil dele med jer. Det er et “Audience response system“, altså et system hvor elever eller andre tilhørere, kan svare på dine spørgsmål på deres mobiltelefoner. Jeg har før skrevet om systemerne PollEverywhere og IQpoll, som begge er gode systemer, de har dog begrænsninger på antal tilhørere som kan svare på de spørgsmål du stiller: PollEverywhere max 40 og IQpoll max 100. Ofte er dette mere end rigeligt, og derfor kan en af disse to værktøjer være rigtig fine for dig, men hvis du fra tid til anden har meget store forsamlinger foran dig (fx skolesamlinger, konferencer, forældredag, etc), så kan der være behov for et system som ikke sætter begrænsning på antal tilhøre som kan svare, og her kan Mentimeter være løsningen. Gratis-versionen af Mentimeter har ingen begrænsninger på nær antal af spørgsmål i hver session du laver (2 spørgsmål, og 3 hvis du inviterer en “ven” på email). Du kan dog bare lave flere sessions, så problemet er ikke større. Mentimeter har mange forskellige muligheder for spørgsmåltyper (endda nogen som de to andre ikke har):

 Særlig quizzen er interessant, da den er en light version af fx Kahoot, altså et system hvor deltagerne kan kæmpe mod hinanden.

Det er ganske nemt at komme igang.

  1. Du går til https://www.mentimeter.com/
  2. Du opretter dig med email
  3. Du udvikler spørgsmål
  4. Du klikker “present” (med tændt projektor).
  5. Dine elever kan nu se at de skal gå til menti.com på deres mobiltelefon og skrive en kode

DI konference – Education 4.0

Jeg var til DI-konference (Dansk Industri) i sidste uge med overskriften ”Education 4.0”. Det var en virkelig flot (og gratis) konference DI havde stablet på benene, og folk måtte da også, lang tid før tilmeldingsfristen, registrere sig til venteliste. Jeg var dog heldigvis tidligt ude, for da jeg så agendaen, så var der ikke så meget tvivl. Den skulle jeg med på.
DI havde valgt at kalde konferencens for ”Education 4.0”, og jeg var rent faktisk en lille smule i tvivl om hvad DI præcist mente med dette. Dette fik direktøren fra DI – Tine Roed – dog fint forklaret i sin velkomst. Educations 4.0 har reference til den fjerde industrielle revolution (Robotter, Data og Internet of things) som vi står overfor. Vi undervisere skal selvfølgelig klæde vores elever eller studerende på til at kunne agere i denne fjerde revolution – derfor Education 4.0.

Industry-4.0

Peter Fisk, GiniusWorks

Peter er CEO i virksomheden GiniusWorks (konsulenthus som inspirerer virksomheder til vækst og innovation). Peters hovedpunkter var:

  • Vi lever i en foranderlig – fantastisk – verden
  • Vi skal ”adabte” til fremtiden
  • Leverandør og modtager kommer tættere på hinanden (fx Uber, AirBNB, etc)
  • Små agile virksomheder er fremtiden (Chatsystemet ”Whats app”, blev solgt for 103 milliarder danske kroner, og det blev skabt af 17 medarbejdere på 3 år)
  • Man skal ikke i fremtiden tænke i små skridt i sin udvikling, man skal tænke på visionen på den lange bane, og gå efter den

Jeg har hørt foredrag som disse en del gange på andre konferencer, så ikke så meget nyt under solen for mig, men Peter har alligevel en rigtig god måde at sælge varen på. Jeg fornemmede også at det helt sikkert var et aktuelt indlæg for det bredde publikum.

Ole Sejr Iversen, Aarhus Universitet

Ole fortsætter i sporet på Peter Fisk, men har mere fokus på hvordan vores folkeskole skal danne eleverne i fremtiden. Ole bliver fortvivlet når han ser børns skemaer i dag. De ligner i store træk hans skema fra den gang han gik i skole.

EDUCATION 4.0skoleskema

Ole forklarer at der er behov for et nyt fag på skoleskeamet: Computational Thinking and Design – et fag som grundlæggende handler om at lære eleverne at kommunikere med computeren (mange lande har allerede dette fag på skoleskemaet). Men Ole forklarer også at vi ikke kan lægge os fast på hvad det 21. århundrede kræver af kompetencer. Vi må hele tiden redefinere og tilpasse det vi underviser vores elever i. Men vi skal under alle omstændigheder lære vores elever af mestre det digitale og gøre dem til digitale medborgere.
Ole mener vi skal se på – og lade os inspirere af – de lærere som allerede gør det godt. Dette er også en af mine kæpheste, og jeg ynder i denne sammenhæng gerne at komme med et citat Dr. Larry Johnson (uddybet i dette blogindlæg):
”FREMTIDEN ER HER ALLEREDE, DEN ER BARE ULIGE FORDELT…”

Spor, Business-Worklife: Dong

Jeg vil ikke skrive meget om sikkerhedschef Kjeld Fjords indlæg – tænker ikke I har det store behov for at høre om livet på en boreplatform  Grundlæggende handlede det dog også om et e-læringsprogram som de har fået udviklet, og her var en af Kjelds pointer at man skal skære ind til benet i forhold til indhold. Medarbejdere/studerende gider ikke at høre og læse om alt, men kun det vigtigste – hvorfor Kjeld så i denne sammenhæng mente vi (pædagoger og læringsfolk) skulle vide så meget om sikkerhed og livet på en boreplatform, skal jeg lade være usagt 😉

Spor, Business-Worklife: Grundfos

Grundfos har de sidste mange år haft gang i et meget interessant rejse. En rejse fra ren tilstedeværelsesundervisning og frem mod Blended Learning – og når medarbejderne møder ind på ”The Poul Due Jensen Academy”, så er Grundfos i høj grad bevidste om at Face2Face tid er dyrebar, og derfor skal forholdene være fantastiske.
Se denne video: https://youtu.be/0fwGI6yjZBA

Spor, Business-Worklife: MHI Vestas

MHI Vestas er i gang med at få udviklet en kæmpe offshore vindmølle. Medarbejderne skal trænes i at reparere og servicere denne mølle. MHI Vestas stod derfor over for beslutningen om der skulle bygges en fysisk simulator med rigtige elskabe, etc. eller om simulatoren skulle udvikles i 3D. De valgte det sidste og har fået bygget en helt fantastisk simulator. Ikke i Virtual reality – som de ellers først havde undersøgt – men som en simulator på en kæmpe touch-skærm. Business casen er fantastisk i forhold til en fysisk simulator, og det interessante er at den er ved at revolutionere måden undervisningen kører på i klasselokalet. Før har underviseren brugt PowerPoint til at vise de forskellige funktionaliteter og systemfejl, og eleverne har bare siddet på deres pladser. Men nu forgår det meste af undervisningen ved og omkring simulatoren. Meget interessant hvordan teknologien i denne situation er med til at styrke læring. Det er jo almen kendt at forudsætningerne for læring ikke er de bedste når man blot sidder på sin plads og ”modtager”.

Jeg kunne forstå på både Claus Riekehr fra CadPeople (som har udviklet simulatoren) og Elisabeth Mygind Thorsen fra HMI Vestas, at de vil holde fokus på hvornår teknikken også vil gøre det muligt at tilbyde simulatoren som Virtual Reality. Virtual Reality vil jo om muligt gøre simulatoren endnu mere mobil.

Moderniseringsstyrelsen

Per Brogård forsøgte ikke i sit oplæg at gøre styrelsen mere innovativ og moderne end den egentlig er. Per forklarer at de på nuværende tidspunkt nok kun er på Education 1.0 eller 2.0, men at de helt sikkert har en vision om at komme op på Education 4.0. Dette skulle gerne støttes ved at Moderniseringsstyrelsen har taget en beslutning om at lade deres LMS system gå over i ”The Cloud”. SABA, som er deres leverandør, har udviklet et LMS, med Social Learning og kollaboration i fokus. Det bliver meget interessant at følge denne rejse.

Annika Büchert Lindberg, Aarhus Universitet

Annikas indlæg havde navnet: ”Læring går aldrig af mode, kun måde vi lærer på”. Denne overskrift var nok mest for at provokere, for allerede på hendes anden slide kommer hun med et bedre bud på en titel, nemlig: Læring går aldrig af mode, kun måde vi lærer underviser på. Og det tror jeg hun har et i 
Digital læring giver nye og effektive muligheder, og på Aarhus universitet har de oplevet at studerende som har fulgt et online forløb, faktisk klarede sig bedre til eksamen, end dem som havde fulgt det samme fag som traditionel tilstedeværelsesundervisning.
Undervejs brugte Anikka læringsværktøjet MENTI til at stille og spørgsmål. Dette ”tool” er nyt for mig, og jeg skal nok tilføje det til værktøjslisten, når jeg har fået kigget mere på det (umiddelbart virker det dog rigtig interessant, da det kan bruges i en gratis version som tilbyder uendelige antal deltagere).

Charlotte Schmidt, Danske Bank

Danske Bank står – som alle andre finansielle virksomheder – overfor store udfordringer i den fremtid vi går i møde. Begrebet ”Disruption” er selvfølgelig det helt store buzzword. Vi skal ikke have vores medarbejdere til at gennemføre kæmpe e-læringsprogrammer, men fx i stede for fokusere på små – on demand – videoer, også kaldet Micro Learning.
Da jeg hørte Charlottes oplæg kom jeg til at tænke på Marcia Conner. Marcia gennemført en rigtig fin workshop på Educa Berlin 2016, og hun havde en vigtig pointe om brugen af vores tid – Hun forklarede at vi alt for ofte prøver at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.
”If we are out of time, it’s because we have done the wrong things”

Helle Rootzén, LearnT DTU

En af Helles kæpheste er, at hvis vi øger læring, vil verden blive et bedre sted at leve. Det vil være med til at bekæmpe ulighed, ekstremisme, etc. Dette kan måske virke lidt ”halleluja-agtigt”, men det er jo interessant i en verden, hvor teknologien pludselig kan være med til at udbrede læring på et helt nyt niveau end verden nogen sinde har oplevet før.
Helle stiller det interessante spørgsmål: Hvad skal vi lære når teknologien ved alt (viden)? Hun forklarer at vi er nødt til at reflektere over dette i vores undervisning, og måske er et af de gode svar at vi måske skal være gode til at stille de gode spørgsmål.
Vi har brug for et nyt læringskoncept, som ikke er linært. Helle Rootzén opfordrede med noget på hjertet i denne sammenhæng, om at tage fat i hende.

Jakob Harder, STIL (Styrelsen for IT og Læring)

Jakobs grundtanke er selvfølgelig at vi skal gøre eleverne klar fremtiden. Og i denne sammenhæng skal vi kigge på hvordan lærerne er klædt på til opgaven. Jakob tager fat i ICIL rapporten, som jo desværre konkluderer at de danske lærere primært er gode til at bruge teknologier i traditionelle sammenhænge (fx som PowerPoint). Jeg har skrevet et længere indlæg om ICIL rapporten, hvis det kunne have interesse.
Jakob have en interessant anekdote, som ret fint viser hvilken fremtid vi står lig overfor. Jakob var på besøg på en maskinmesterskole, hvor eleverne ikke stod ved drejebænke, som man jo måske havde forestillet sig. Nej de stod ved store industrirobotter, justerede eller arbejde med robottens computer. Elevernes vigtigste dag på ugen var fredag, for her skulle de sikre sig at robotterne var fuldstændig klar til weekendens arbejde, så deres produkter var klar mandag morgen.

Elise Hauge, formand for DI og Global manager i SimCorp

E-læring er et meget vigtigt redskab for Elises medarbejdere og kollegaer i SimCorp. De få meget mere for pengene i en Global virksomhed som deres. Hun brugte et eksempel, hvor de inviterer en professionel speaker fra USA til deres hovedkvarter i Danmark. Når alt er betalt og speakeren er kommet hjem til USA igen, så kan det godt være løbet op i 150.000 kr. Men hvis SimCorp får den samme speaker til at lave en film tilegnet til virksomheden, så kan det fx lade sig gøre for 30.000 kr. Og denne film kan ses og genses af samtlige medarbejdere. Det er en ret god businesscase.
Elise sluttede med at fortælle en lille anekdote: For et par dage siden havde hun kigget på sin lille nye nevø, og tænkt om han nogen sinde ville komme til at sidde i et klasselokale.
Tanken er sjov, og selvom jeg er ”digital positivist” i en eksponentiel udvikling, så må jeg nok indrømme, at jeg tror der stadigvæk vil findes traditionelle klasselokaler om 5 år. 200 års undervisningstradition bliver ikke fuldstændig revolutioneret på 5 år. Selvfølgelig vil der være helt nye måder at undervise på om 5 år og Face2face klasseundervisning vil formentlig være sjældnere end i dag.
Jeg tror på vi går mod langt mere individuel undervisning og undervisningsspor. Vi vil ikke have en skole som har fællesfag i dansk, tysk, engelsk og matematik. Hver elev vil have sit eget individualiserede skema, som han/hun har udviklet i samarbejde med sin mentor/studievejleder/forældre (selv i folkeskolen). Men min horisont hedder ikke 5 år, nok nærmere 20 🙂 Det skal dog lige, retfærdigvis, siges at Elise ikke forklarede at hun mente nevøen aldrig ville opleve et undervisningslokale, det var blot en refleksion hun havde.

 

Tak til DI for en fantastisk konference om Education 4.0!

Ovestående er mit beskedne bidrag til de mange som ikke kunne deltage.

Her kan samtlige præsentationer hentes som PDF, hvis du har lyst til at dykke et spadetik dybere i enkelte af indlæggene