Plickers i klassen – et alternativ til Kahoot

Jeg er tilsynsførende, og ud over at føre tilsyn med at skolen står mål med folkeskolen, synes jeg det er en ekstra lille gevinst hvis jeg kan give lærerne inspiration til nye læringsmetoder, værktøjer etc. Og ofte går det også den anden vej. Jeg kommer hjem med fantastiske nye værktøjer, som lærer-ildsjæle har fortalt mig om. I dag er jeg kommet hjem fra et tilsynsbesøg, hvor naturfagslæreren, Niels, benyttede et fantastisk ”polling” system, som kan benyttes i stedet for fx Kahoot. Systemet hedder “Plickers”, og den store forskel (og fordel) ved ”Plickers”, er at eleverne kan deltage offline. Det er altså kun læreren som behøver at have adgang til computer og smartphone. ”Plickers” er genialt, og ganske gratis.

plickers-i-klasse
Her står Niels, og er igang med at scanne elevernes svar

Hver elev får deres eget unikke firkantede kodesymbol (En meget enkel QR-kode), som de kan holde op i luften. Eleven kan vise deres symbol/QR-kode i fire positioner – hermed fire forskellige svarmuligheder:

  • Side et op = svar A
  • Side to op = svar B
  • Side tre op = svar C
  • Side fire op = svar D
plickers-kort
Hvis eleven viser sybolet/QR-koden således til læreren, så svarer eleven C (hvis man kigger godt efter kan man se et lille C på den side som vender opad

For læreren et det forholdsvist nemt at bruge Plickers.

  1. Opret dig på Plickers.com
  2. Opret en klasse (fx din 3. klasse som du underviser i matematik). Efter du har trykket SAVE kommer du automatisk til punkt 3
  3. Du knytter dine elevers navne til de enkelte kort, ved at trække og slippe de enkelte kort fra højre til venstre. Der er i alt 63 kort, så det bør være mere end rigeligt til en almindelig størrelse klasse 😉 (Hvis du ikke knytter dine elever til de forskellige kort, kan du alligevel godt afvikle en undersøgelse, men så bliver der bare svaret som “Guest”. Kort 17 bliver så kaldt “Guest 17”)
  4. Du opretter/skriver spørgsmål i menupunktet “Library”,
  5. Ud fra hvert spørgsmål klikker du “Add to Queue…”, og vælger din klasse
  6. Du udprinter Plickers-kort under menuepunktet “Cards” (dette trin kan gøres når du vil)
  7. Du installerer Plicker App’en på din telefon
  8. Du møder ind i klassen, og uddeler dine printede Plickers-kort til de rette elever (dem du tilknyttede kortene til i punkt 3)
  9. Du går i “Live mode” på plickers.com, og viser det på projektoren
  10. Du vælger din klasse i App’en på din telefon, og klikker på de spørgsmål du vil have dine elever til at svare på (spørgsmålet vises nu på projektoren)
  11. Eleverne løfter deres kort op og vender kortet i den retning som passer med det de vil svare (A, B, C, eller D)
  12. Du klikker på kamera-ikonet på din telefon, og scanner elevernes kort (på tavlen og på telefonen kan du se hvornår telefonen fanger de forskellige elevers svar (Jeg har prøvet det af og det tager ca 10-20 sekunder at scanne 14 elever, og min telefon kan scanne A5 kortene på 10 meters afstand – ret godt gået).

Undervejs kan du sammen med klassen beslutte, om de skal kunne se hvem der har svaret rigtigt og forkert. Og når alle dine spørgsmål er afsluttet, kan du gå i Reports (i menuen) og se et scoreboard over din klasse. Du ser hele scoreboardet, så måske er det en ide at kopiere top 3 over i excel, word eller PowerPoint, hvis du vil offentliggøre vinderen for klassen.

Jeg tænker Plickers kan være et fantastisk værktøj for skoler som har svært ved at komme til computere, og hvor eleverne ikke er gamle nok til at have mobiltelefon. Men det kan jo også være man er på en lokation hvor wifi eller mobildækning er dårlig, og man derfor ikke kan forvente at samtlige elever kan komme online.

Plicker er helt sikkert meget interessant. Del endelig dette blogindlæg. Jeg tror mange lærere kan have glæde af det.

EDUCA Berlin – mine vigtigste findings

Tricia Wang

fortalte om “Power of using technology”. Fx kan studernede få lov at tage egne billeder fra rumstationen ISS. Og de kan så arbejde med deres egne billeder i klasselokalet. Det er utrolig motiverende. Teknologi og Big Data kan hjælpe os med at understøtte god læring. Men vi skal også være på vagt overfor teknologien, som altid skal fodres med både kvantitative og kvalitative data. Tricia kom med et interessant eksempel hvor teknologien fejlede, pga dårlig data: “Google photo” kategoriser billeder af en persons sorte venner som “gorillaer”. Algoritmen fejlede altså big time her…

Roger Schank

stillede spørgsmåltegn ved hvem der ejer læring. Og han svarede selv, at vi i hvert fald ikke selv gør det 🙂 Hele hans oplæg var meget interessant og han snakkede om en revolution af hele vores uddannelsesystem – og særligt det amerikanske – hvor tests fuldstændig skal afskaffes (det er blot “fire and forget”). De fleste af de 2.000 deltagere i den enorme sal nikkede undervejs, lige ind til han fortalte, at han havde kæmpet denne kamp sammen med Trump i hans valgkampagne (Trump skulle altså være af sammen overbevisning som Roger, når det kom til uddannelsesektoren). Da Roger nævnte at han støttede Trump, var det som om salen ikke nikkede så meget til de ting han sagde. Der blev nu mere nervøst smågrinet rundt omkring…en meget interessant oplevelse.

educaberlin2016_4

Gilly Salmon

tog os på en lille rejse fra undervisning/uddannelse version 1.0 til version 3.0. Fx er den lærende gået fra at være ren lærling (version 1.0) til at være medudvikler/forskningsassistent (version 3.0). Akademikeren er gået fra at være den autoritative ekspert til i dag at være læringsdesigner og leder. education_1-0_to_3-_0-pdf

Jef Staes

kom med en af de – for mig – mest interessante pointer på EDUCA Berlin: 80% af os alle er ikke passionerede I forhold til det vi laver (arbejde, uddannelse, etc). Vi har brug for flere med passion og talent, og hans løsning er at vi må lade de passionerede lærer mere og de ikke passionerede sætte farten ned, så de kan finde passionen:

We need to let the passionate students learn more, and the not passionate students slow down, so they can find something to be passionate about.

Sidsel Marie Prag og Helle Rootzen

er begge fra danske DTU, og de gennemførte en Workshop med fokus på “Student driven learning”. Forbilledet er Hackathon hvor en gruppe studerene bliver placeret i et lokale i tre dag og tre nætter. De får fx opgaven: ”design fremtidens bil” eller ”design fremtidens indkøbsvogn”. Workshoppens pointe var at den “Hackatonske metode” med fordel kunne benyttes i flere sammenhænge i uddannelsessystemet.

educaberlin2016_3

Andreas Mack

forklarede at medarbejdere i virksomheder alt for sjældent tør at kaste sig ud i nye projekter pga KPI målinger (key performance indicators). KPI bliver en spændetrøje, og derfor det eneste man går efter. Man går efter det bedste tal på KPI-scalaen, og går ikke i en anden retning, selvom det nok havde været bedre for virksomheden.

You need to expand… YouTube was a dating portal from the beginning…

Marcia Conner

fortalte en historie fra hendes egen verden: I 1990 blev det besluttet at Microsoft skulle til at telefon-supportere DOS. Marcia blev bedt om at ansætte og uddanne over 1000 medarbejdere i løbet af en periode på 9 måneder. Det var nærmest en umulig opgave. Marcia og hendes kollega (som stod for ansættelserne) måtte gribe det helt anderledes an. De uddelte visitkort til samtlige allerede ansatte MS medarbejdere, og de blev bedt om at give disse visitkort, til folk de snakkede med i deres lokale netværk. Altså en af de første referral ansættelsesprocesser. Alle de nye medarbejdere som kom ind, blev testet og de fik så kun undervisning i de områder de ikke vidste noget om. De gav dem altså ikke en fuld og ens uddannelsespakke. Dag 2 af deres ansættelse blev de sat på telefonen.
Dette var et fuldstændigt uhørt eksempel på hurtig ansættelse og on-boarding, og det kunne kun lade sig gøre fordi man ikke så ansættelse og uddannelse på den gammeldags måde, hvor man ikke tør at slippe medarbejderen ud til kunden før han ved alt.

Alt for ofte prøver vi at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.

If we are out of time, it’s because we have done the wrong things

Erik Wilberg

forklarede at han på Bergens Busines School, har været med til at gennemføre Blended Learning på store hold. Sideløbende har de også gennemført tilsvarende kurser som traditionel tilstedeværelse. Det var tydeligt – i de tilbagemeldinger de har samlet ind –  at holdene der gennemførte uddannelsen via Blended Learning var langt mere positive og opnåede bedre resultater, end de hold som gennemførte på traditionel vis. Det er meget interessant, og viser mig endnu en gang, at Blended Learning virker fantastisk, hvis det bliver gjort rigtigt.
Begrebet Blended Learning er blevet brugt om mange forskellige situationer og med mange forskellige definitioner. Der begynder dog nu at tegne sig et billede af en vis form for enighed om at, Blended Learning er en kombination mellem tilstedeværelsesundervsining og online distance learning.

Wekit project

Og så nåede jeg også ind og høre lidt om Wekit, som er et stort projekt om Augmented Reality (AR). Det var selvfølgelig interessant, men det mest interessante var at prøve AR 🙂 Jeg har brugt en masse tid på Virtual reality, og har også selv flere forskellige briller, men AR har jeg aldrig prøvet i brilleversion (kun via mobiltelefon, hvor man så tager telefon op foran og så via kameraet får et digitalt lag). Brillen jeg prøvede var Microsofts HoloLens, som jo nok må siges at være en af de bedste på markedet pt (men de er endnu ikke udgivet i en consumerversion). Oplevelsen var rigtig fin. Jeg stod og beundrede en krop, hvor jeg så ved hjælp af håndbevægelser og stemmestyrring kunne zoome ind og tilføje flere detaljer i kroppens anatomi.

martinar

Blended Learning med succes

Jeg har netop udgivet publikationen “Blended Learning med succes”. Denne publikation er en opsummering af mine erfaringer med Blended Learning i regi af Forsvarsakademiet. Blended Learning (i vores definition), er måske ikke helt så relevant i indskolingen, men jeg ser stort potentiale i udskolingen. Hvis ikke det er relevant for dig, er du meget velkommen til at dele den med dit læringsnetværk. Nedenfor kan du læse min konklusion, men du får lige to definitioner som vi benytter i Forsvarsakademiet:

Blended Learninget undervisningsforløb, der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder.

Fjernundervisning: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene (flere steder bruges begrebet e-læring)

Blended learning med succes – Konklusion:

Der findes ikke noget facit for, hvordan man udvikler Blended Learning. Der er mange måder at gribe det an på. Erfaringer fra kurset, som danner grundlag for denne publikation, viser dog, at der er en række parametre, som kan være medvirkende til at opnå succesfuld Blended Learning:

  • Lærerne har i udviklingen af kurset mindst lige så stort fokus på fjernundervisningsperioderne som på tilstedeværelsesmodulerne.
  • Lærerne har et sæt fælles retningslinjer. Retningslinjerne giver lærerne et beslutningsgrundlag for, hvordan de skal agere i forskellige situationer, og sikrer en ensartet kommunikation over for deltagerne.
  • I fjernundervisningsperioderne arbejder deltagerne i grupper med gode diskuterbare opgaver. Det gode gruppearbejde giver deltagerne stor ansvarsfølelse over for hinanden samt en social ramme, som ellers kan være svær at opretholde i en onlinelæringsportal.
  • Fjernundervisningsperioderne og tilstedeværelsesmodulerne tænkes sammen. De er ikke enkeltstående, men lever i kraft af hinanden. En af de vigtigste erfaringer i denne sammenhæng er, at der i tilstedeværelsesmodulerne afsættes tid til gruppedialog om de forskellige e-tivities/opgaver i fjernundervisningsperioderne.

Hele publikationen kan downloades gratis som e-bog eller pdf: “Blended Learning med succes

Instruktørvirke i forsvaret – gratis bog om læring

Jeg arbejder til dagligt som uddannelseseskonsulent i Forsvarsakademiet, og vi har fornyligt udgivet bogen “Instruktørvirke i forsvaret”, som er en handlingsorienteret bog om god pædagogisk praksis. Forfatterne er mine gode kollegaer Orlogskaptajn og Master i Voksenpædagogik Thomas Grønlund og lektor og cand.mag Peter Sjøstedt. Jeg har også selv givet mit bidrag til bogen i afsnittet om digital læring og digitale hjælpemidler.

Selvom titlen på bogen (instruktørvirke i forsvaret) måske ikke virker så relevant for dig, så er bogen skrevet så læringsfolk “uden for hegnet” også kan have stor glæde af den. Bogen er blevet anmeldt af udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen og han skriver bl.a. i sin flotte anmeldelse af Instruktørvirke i forsvaret:

Og det er netop med praktikerens øjne, at jeg for det meste opsøger pædagogisk litteratur. Derfor er det altid en befrielse og fornøjelse at læse de sjældne bøger, som tør stikke næsen frem og give et konkret bud på, hvordan man skal bedrive god formidling og undervisning. Litteratur, som tager den nysgerrige læser, læreren og praktikeren i hånden og fremlægger præcise bud og praktiske anvisninger.

Og her er ”Instruktørvirke i Forsvaret” et rigtig godt eksempel. Bogen er nemlig en lærebog. En kogebog, der med en god fornemmelse for den praktiske kronologi fortæller, hvordan man doserer, tilbereder og i hvilken rækkefølge ingredienserne tilsættes – og hvordan maden serveres.

Selvom hovedtemaet i bogen ikke er digital læring, så skulle du overveje at læse den. Der gives rigtig mange gode praktiske erfaringer videre om læring generelt.

OG VIGTIGST AF ALT: Instruktørvirke i forsvaret er gratis 🙂

Download den gratis som pdf: Gratis bog om pædagogik

Forbud mod mobiltelefon på Alme Skole

Alme Skole har i det nye skoleår indført mobilfri skole. Dette forbud afstedkom en række initiativer blandt elverne, som overraskede skolens medarbejdere. Eleverne begyndte at lege gode gammledags fælleslege i skolegården og de begyndte fx også at spille kort med hinanden…

Og så fristes jeg lidt til retorisk at spørge: Hvad havde man egentlig forventet? Havde man regnet med at børnene vil sætte sig paralyseret – hver for sig – og stirre ind i væggen i frikvartererne, fordi de nu ikke har deres elskede mobiltelefoner!? Børn er fantastiske til at indrette sig til nye situationer, og de gider i hvert fald ikke at kede sig. Og når man tager noget fra dem, så finder de på noget andet.
Jeg synes det er fantastisk at eksperimentere, og prøve at ændre noget uhensigtsmæssigt. Alme Skole har taget mobiltelefonerne fra eleverne, og det lyder som om der er stor tilfredshed på skolen med den beslutning. Det er fint, jeg har bare et problem med generelle forbud som dette. Vi – lærere – skal støtte og guide vores elever, ikke bygge en forbudskultur.

Forestil dig dette scenarie: En skole vil have at eleverne skal stoppe med at bruge bandeord. Mange forskellige løsninger på problemet bliver diskuteret med ledelsen på lærerværelset. Beslutningen bliver at der oprettes et forbud mod at tale sammen i frikvartererne, for kun på denne måde kan man nemt og effektivt komme de forfærdelige bandeord til livs. Efter bare et par dage, er skolen blevet fuldstændig fri for bandeord, og medarbejderne er yderst tilfredse. Børnene leger stille og roligt sammen, og der er kommet en helt ny ro på skolen.

Jeg synes selvfølgelig at mit bandeords-eksempel, er helt absurd. Man har taget den letteste løsning af alle. Og selvfølgelig er det lykkedes at stoppe bandeordene, for de stakkels børn må jo ikke sige noget 🙂 Men måske havde alle parter været bedre tjent med at man i stedet for et totalt tale-forbud, havde arbejdede med den dårlige sprogkultur der eksisterede på skolen.

Når det første grin har lagt sig – over mit absurde eksempel – må jeg desværre indrømme, at jeg synes at det faktisk minder ret meget om det som er sket på Alme Skole…
Her et par løsningsorienterede forslag, som jeg synes Alme Skole, skal overveje i stedet for deres forbud. De kunne jo tage eleverne med på råd og fx komme frem til nogle af disse løsninger:

  • En mobilfri dag dag om måneden (eller om ugen)
  • Dagens første frikvarter kunne som pilotprojekt gøres mobilfrit (måske nogle af legene helt automatisk vil fortsætte ind i andet frikvarter)
  • Mobilfri zoner i skolegården (her må man ikke bruge mobiltelefon)
  • Tværfagligt uge-projekt om “gamle lege”
  • Igangsættelse af en vedvarende dialog med eleverne om fordele og ulempler med vores brug af mobiltelefoner
  • Hver mandag kunne en lærer i skolegården præsentere en ny leg i skolegården

Flere af disse løsninger ville kræve langt mere arbejde for lærere og ledelse, end det aktuelle forbud, men jeg tænker umiddelbart det ville give eleverne så meget mere. Det kunne være med til at ændre kulturen til det bedre, og samtidig undgå indførslen af en forbudskultur.

Link til artikel om Alme skoles forbud mod mobiltelefoner

Knud Illeris går på pension

Måske Knud Illeris ikke har været en af de vigtigste stemmer i forbindelse med IT og læring, men hvis du ikke læner dig op af de grundlæggende pædagogiske teorier og metoder, så kan du være nok så velforvandret inden for IT området, men stadigvæk ikke lykkes med din undervisning. Knud Illeris har været mit pædagogiske fyrtårn i alle de år jeg har arbejdet med pædagogik og læring. Knud har været min indgang til de store teoretikere (David Kolb, Piaget, ect, etc), og har formået at “tygge”, samle og videreføre deres teorier elegant og tilpas. Jeg har altid følt at det har været et privilegie at vi, i Danmark, har haft så kompetent en faglighed.

I morgen tager jeg til konferencen: “Skole og uddannelse – Hvordan går det med læringen?”, som er Knud Illeris afskedskonference. Knud har nemlig besluttet at gå på pension. Eller med konferencens ord “Nu afrunder Knud Illeris sine faglige aktiviteter”. Det er velfortjent, og jeg håber Knud Illeris får mange fantastiske år med familien. Jeg kan dog ikke helt forholde mig til, at der ikke vil komme flere faglige udgivelser fra hans hånd – og jeg vil da også gerne se det før jeg tror det. Kan han virkelig lægge “kuglepennen” fuldstændig på hylden? 🙂 Lige meget hvad så har Knud skrevet et hav af bøger og artikler, og hans bog “Læring” er udgivet på 11 sprog og solgt i over 100.000 eksemplarer, så om han vælger at stoppe helt, så er jeg sikker på at navnet “Knud Illeris”, vil fortsætte med at runge på seminarier og lærerværelser i mange år frem i tiden.

@Knud: Mange tak for dit fantastiske arbejde. Jeg glæder mig til at hilse på dig i morgen.

Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

Materiale til tema om digital mobning

Mobning er i dag smeltet fuldstændig sammen med de digitale miljøer eleverne opholder sig i. Mobning sker på SMS, Facebook, Instagram, Snapchat, etc. Når man taler mobning med eleverne er det derfor umuligt ikke at tage en dialog om de digitale miljøer som eleverne kender. Center for Rummelighed har udviklet en lang række materialer som kan bruges i skolen. Center for Rummelighed er startet af Søren Kjær Jensen som er dokumentarist, forskningsformidler og har arbejdet med pædagogisk forskning i knap 15 år. Søren har samlet et hold som består af forskere, filmfolk, pædagoger, lærere og kunstnere, som udvikler konkrete metoder og inspiration til rummelig læring i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Center for Rummelighed har bl.a lavet nedenstående eftertænksomheds-film om digital mobning, som måske kan være en god kick-off til en dialog om digital mobning i din klasse. Jeg har været i dialog med Center for Rummelighed, og filmen vil i løbet af den kommende tid blive fulgt op af fire mere.

Der kan findes en lang række andre film om mobning på Rummelighed.org

Regler om mobiltelefoner i skolen

Jeg elsker ovenstående billede. Det viser på fineste vis hvordan vi forsøger at sætte regler og rammer op for at undgå forstyrrende digitale dimser, men når alt kommer til alt, så kan vi jo ikke undvære det 🙂 Og det er ikke fordi jeg har et problem med billedet og budskabet, specielt i undervisningssammenhænge. Jeg synes det er rigtig godt at blive enige om spilleregler, for  mobiltelefon i timerne, men når det giver mening at bruge dimserne, så skal de selvfølgelig kunne tages frem. Jeg elsker at sammenligne brugen af mobiltelefon med jumbobogens guldalder. Den gang samtlige børn, selvfølgelig havde en – eller flere – jumbobøger med i skole. Den gang var der selvfølgelig også spilleregler om at man fx ikke måtte sidde og læse i de farverige mursten, midt i den almindelige undervisning. Men fra tid til anden havde man frilæsningstime og så måtte man selvfølgelig godt tage jumbobogen frem.

Jeg ved desværre ikke hvem jeg skal kreditere for billedet, men jeg så det tilfældigt på Facebookgruppen: “alle mulige ting, sindssyge ting” 🙂

Længe leve alfa-generationen (bog om fremtidens teknologi)

Det kan vel godt være relevant at nævne en helt traditionel bog her på “IT i Folkeskolen”, når bogen omhandler så vigtigt et tema som den teknologisk fremtid eleverne vil stå overfor. Længe leve alfa-generationen, er en ungdoms  sci-fi roman som sætter fokus på en nær fremtid hvor særligt de unge mennesker, vil stå i en række etiske dilemmaer pga. den teknologiske udvikling. Temaerne er bl.a. virtuelle verdener, som er så realistiske at det nærmer sig virkelighed, og medicin som kan stoppe menneskets aldring.

Bogen kan helt sikkert danne rammen om mange interessante diskussioner i klaselokalet, og så er den skrevet af mig 😉

Læs mere om den her:

http://www.martinhansjensen.dk/forfatterskab/laenge-leve-alfa-generationen/