Perlekædespil i matematik: Det behøver jo ikke altid at være en app!

En gang imellem skal VI teknologiske jubel-positivister, træde et skridt tilbage, og kigge på hvad den analoge verden kan tilbyde 🙂 Det kan gøres så enkelt, og der behøver jo faktisk ikke altid at være teknologi involveret. Jeg er tilsynsførende på en skole, og i dag overværede jeg et genialt og virkelig enkelt analogt “two-player-game”. Læreren – Bodil – havde til sin 1. klasse, lavet 10 perlekæder med 20 store perler på hver snor.

Bodil sætter eleverne sammen to og to, giver dem en terning, og så skal der spilles perlekædespil. Hun forklarer at hver spiller skal trække 10 perler over til sin side til at starte med. Den første spiller skal slå med terningen, og hvis spilleren fx får en 3’er så må han/hun tage tre perler fra modstanderen, og så skifter turen. Den spiller som først har alle 20 perler på sin side, vinder.
Der er en enorm energi i klassen, og jublen lyder rundt omkring i klassen, i takt med at perlerne skifter side…

Ja, så enkelt kan det gøres, og vi skal huske at den analoge verden stadigvæk har så meget fantastisk at tilbyde vores undervisning.

Midt i en teknologisk revolution – Tommy Byskov Lund og Peter Eduard ved Danmarks Læringsfestival 2016

Tommy og Peter har gang i et forskningsprojekt, og introducerer os for en række eksempler på hvordan teknologien med succes kan bruges i undervisningen.

Jeg vil dog ikke referere eksemplerne, i dette lille indlæg, men fokusere på nogle af de interessante kommentarer og retoriske spørgsmål de stiller os:

  • Tommy og Peter stiller spørgsmålstegn ved om alle vores skoler og institutioner er klar til at møde de elever og studerende som starter. Den hellige grav er ikke vel forvaret bare fordi man har bunker af ny teknologi: LEGO, robotter, droner, etc. Det er ikke nok at de bare kan bruge det. Tommy slår på at dejlige danske ord som ”håndelag” og det at gøre sig ”Umage”, ofte er fraværende i nutidens skole. Hvis eleverne har gang i et stort teknologisk projekt, hvor lodningen ikke bliver udført rigtigt, fordi eleverne ikke har gjort sig umage, så kan projektet falde til jorden. Eleverne skal fx også kunne ohms lov for at få en diode til at lyse, hvis de kun har adgang til en meget kraftig strømkilde. Der er altså nogle helt grundlæggende ting, som ikke må glemmes bare fordi teknologien drages ind.
  • Et andet interessant spørgsmål Tommy og Peter tager fat i, er hvordan skolerne håndterer de elever som ikke lykkes, og overbeviser dem om at deres projekt alligevel har været en succes – eller i hvert fald får de positive ting draget ud af projektet. Og omvendt, hvordan håndterer skolerne de elever som har gang i noget så stort, at de ikke an lade det ligge. De kan jo ikke bare fortsætte med det, for der skal jo læres nyt i næste uge?! Begge situationer, er noget vi i den ”producerende skole” skal tænke over.
  • Arbejdet med teknologien er ofte et intenst forløb, og Tommy spørger os hvornår vi sidst har gennemført en 24 timers undervisningsdag? Altså med overnatning, hvor der hele vejen er fuld fokus på et specifikt projekt…Ingen tager hånden på. Tommy forklarer at dette med fordel kunne gøres i skolerne. Der sker virkelig noget i disse 24 timers forløb.

App til matematik: Mathfeud i undervisningen

Wordfeud har jo igennem længere tid været et sikkert hit på smartphones, og jo oplagt at bruge i sprogfag. Men der er faktisk også lavet en app som egner sig til matematikundervisngen. I Mathfeud skal man i stedet for at danne ord, løse regnestykker.
Appen er dog forskellig hvad enten du spiller på en Android eller en iPhone, og man kan desværre ikke spille mod hinanden på tværs af platformene (Android VS. iPhone). Versionen på Android spilles på samme bane som den man kender på Wordfeud, hvorimod iPhone versionen er noget anderledes. Jeg har prøvet dem begge og må sige iPhones version fungerer bedst. Du skal på tid løse så mange regnestykker som muligt. Der spilles tre runder mod modstanderen. Konceptet er genialt og flere gange har jeg ophidset kastet telefonen ned i puden pga min dårlige hovedregning – og jeg må så også sige, at jeg faktisk er blevet bedre til helt basal hovedregning efter jeg er begyndt at spille iPhones version af Mathfeud.
For de elever som endnu ikke helt har forstået hvorfor de skal træne deres hovedregning, er denne app intet mindre end et genial undervisningsværktøj…og så er det endda gratis. Det er jo næsten for godt til at være sandt!

App til Hjemkundskab – GoCook

Hvis du er hjemkundskabslærer er denne App en “must have”. Den findes både til iPhone og Android. Prøv den allerede nu med dine børn hjemme i køkkenet.
I GoCook finder du nemme opskrifter, små metodevideoer, billeder af ingredienser og køkkenredskaber og mulighed for at vælge hvor mange personer opskrifterne skal laves til. Alt sammen helt perfekt til hjemkundskabsundervisningen.

Et lille sjovt matematikspil (computerspil) for de yngre elever – Tuxmath

Gameplay og grafik er faktisk ok i dette lille matematikspil for de yngre elever. Du spiller en pingvin som skal skyde regnestykker ned. Der er mange forskellige missioner/niveauer. Det er på engelsk, så eleven skal nok have en lille introduktion, men bør så efterfølgende nemt kunne arbejde videre med det selv.
Spillet skal installeres på en computer og fylde ca 20 mb. Download og installation sker her:

http://sourceforge.net/projects/tuxmath/

Fødevarer og energi

I hjemkundskab, idræt og natur og teknik er emnet fødevarer et vigtigt fagområde.

Jeg har flere gange undervist i fødevarer i disse fag. En af de opgaver eleverne synes er rigtig interessante er at undersøge deres daglige forbrug af fødevarer. De skal notere deres daglige forbrug ned, og så regne energien sammen og finde ud af hvor meget energi de får på en hel dag. “Den lille levnedsmiddeltabel” er uundværlig i denne sammenhæng. Det er dog langt fra sikkert din skole har klassesæt af denne bog, men det gør jo ikke noget når den kan hentes på netttet – kvit og frit:
http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003014/rapport.pdf

 

Hvis man vil lave et længere forløb kunne man benytte kostberegner.dk. Her kan eleverne taste deres profil ind i det excelark man downloader, og efterfølgende indtaste deres energifordeling over en længere periode. Vær dog opmærksom hvordan denne kostberegner bruges. Som du også kan se på kostberegner.dk er den ikke beregnet til børn i voksealderen eller personer med spiseforstyrrelser:
http://www.kostberegner.dk/vaerktoejet.html