Tricia Wang

fortalte om “Power of using technology”. Fx kan studernede få lov at tage egne billeder fra rumstationen ISS. Og de kan så arbejde med deres egne billeder i klasselokalet. Det er utrolig motiverende. Teknologi og Big Data kan hjælpe os med at understøtte god læring. Men vi skal også være på vagt overfor teknologien, som altid skal fodres med både kvantitative og kvalitative data. Tricia kom med et interessant eksempel hvor teknologien fejlede, pga dårlig data: “Google photo” kategoriser billeder af en persons sorte venner som “gorillaer”. Algoritmen fejlede altså big time her…

Roger Schank

stillede spørgsmåltegn ved hvem der ejer læring. Og han svarede selv, at vi i hvert fald ikke selv gør det 🙂 Hele hans oplæg var meget interessant og han snakkede om en revolution af hele vores uddannelsesystem – og særligt det amerikanske – hvor tests fuldstændig skal afskaffes (det er blot “fire and forget”). De fleste af de 2.000 deltagere i den enorme sal nikkede undervejs, lige ind til han fortalte, at han havde kæmpet denne kamp sammen med Trump i hans valgkampagne (Trump skulle altså være af sammen overbevisning som Roger, når det kom til uddannelsesektoren). Da Roger nævnte at han støttede Trump, var det som om salen ikke nikkede så meget til de ting han sagde. Der blev nu mere nervøst smågrinet rundt omkring…en meget interessant oplevelse.

Gilly Salmon

tog os på en lille rejse fra undervisning/uddannelse version 1.0 til version 3.0. Fx er den lærende gået fra at være ren lærling (version 1.0) til at være medudvikler/forskningsassistent (version 3.0). Akademikeren er gået fra at være den autoritative ekspert til i dag at være læringsdesigner og leder. 

Jef Staes

kom med en af de – for mig – mest interessante pointer på EDUCA Berlin: 80% af os alle er ikke passionerede I forhold til det vi laver (arbejde, uddannelse, etc). Vi har brug for flere med passion og talent, og hans løsning er at vi må lade de passionerede lærer mere og de ikke passionerede sætte farten ned, så de kan finde passionen:

We need to let the passionate students learn more, and the not passionate students slow down, so they can find something to be passionate about.

Sidsel Marie Prag og Helle Rootzen

er begge fra danske DTU, og de gennemførte en Workshop med fokus på “Student driven learning”. Forbilledet er Hackathon hvor en gruppe studerene bliver placeret i et lokale i tre dag og tre nætter. De får fx opgaven: ”design fremtidens bil” eller ”design fremtidens indkøbsvogn”. Workshoppens pointe var at den “Hackatonske metode” med fordel kunne benyttes i flere sammenhænge i uddannelsessystemet.

Andreas Mack

forklarede at medarbejdere i virksomheder alt for sjældent tør at kaste sig ud i nye projekter pga KPI målinger (key performance indicators). KPI bliver en spændetrøje, og derfor det eneste man går efter. Man går efter det bedste tal på KPI-scalaen, og går ikke i en anden retning, selvom det nok havde været bedre for virksomheden.

You need to expand… YouTube was a dating portal from the beginning…

Marcia Conner

fortalte en historie fra hendes egen verden: I 1990 blev det besluttet at Microsoft skulle til at telefon-supportere DOS. Marcia blev bedt om at ansætte og uddanne over 1000 medarbejdere i løbet af en periode på 9 måneder. Det var nærmest en umulig opgave. Marcia og hendes kollega (som stod for ansættelserne) måtte gribe det helt anderledes an. De uddelte visitkort til samtlige allerede ansatte MS medarbejdere, og de blev bedt om at give disse visitkort, til folk de snakkede med i deres lokale netværk. Altså en af de første referral ansættelsesprocesser. Alle de nye medarbejdere som kom ind, blev testet og de fik så kun undervisning i de områder de ikke vidste noget om. De gav dem altså ikke en fuld og ens uddannelsespakke. Dag 2 af deres ansættelse blev de sat på telefonen.
Dette var et fuldstændigt uhørt eksempel på hurtig ansættelse og on-boarding, og det kunne kun lade sig gøre fordi man ikke så ansættelse og uddannelse på den gammeldags måde, hvor man ikke tør at slippe medarbejderen ud til kunden før han ved alt.

Alt for ofte prøver vi at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.

If we are out of time, it’s because we have done the wrong things

Erik Wilberg

forklarede at han på Bergens Busines School, har været med til at gennemføre Blended Learning på store hold. Sideløbende har de også gennemført tilsvarende kurser som traditionel tilstedeværelse. Det var tydeligt – i de tilbagemeldinger de har samlet ind –  at holdene der gennemførte uddannelsen via Blended Learning var langt mere positive og opnåede bedre resultater, end de hold som gennemførte på traditionel vis. Det er meget interessant, og viser mig endnu en gang, at Blended Learning virker fantastisk, hvis det bliver gjort rigtigt.
Begrebet Blended Learning er blevet brugt om mange forskellige situationer og med mange forskellige definitioner. Der begynder dog nu at tegne sig et billede af en vis form for enighed om at, Blended Learning er en kombination mellem tilstedeværelsesundervsining og online distance learning.

Wekit project

Og så nåede jeg også ind og høre lidt om Wekit, som er et stort projekt om Augmented Reality (AR). Det var selvfølgelig interessant, men det mest interessante var at prøve AR 🙂 Jeg har brugt en masse tid på Virtual reality, og har også selv flere forskellige briller, men AR har jeg aldrig prøvet i brilleversion (kun via mobiltelefon, hvor man så tager telefon op foran og så via kameraet får et digitalt lag). Brillen jeg prøvede var Microsofts HoloLens, som jo nok må siges at være en af de bedste på markedet pt (men de er endnu ikke udgivet i en consumerversion). Oplevelsen var rigtig fin. Jeg stod og beundrede en krop, hvor jeg så ved hjælp af håndbevægelser og stemmestyrring kunne zoome ind og tilføje flere detaljer i kroppens anatomi.