Konverter stor videofil

Video bliver ofte andvendt på de danske skole. Og det giver jo ofte rigtig god mening. Jeg vil i dette lille indlæg ikke komme ind på brugen af video, men blot give et lille godt råd, når det kommer til det tekniske, og mere specifikt angående størrelsen på den video der bliver produceret.

Hvis en lærer eller en elev optager en video med sin smartphone, er der jo forskellige muligheder for at få den lagt op et sted hvor andre kan se den. Ofte bruger man youtube, hvis eleven eller læreren har en youtube konto. Men det er bare ikke altid man har en youtube konto eller har lyst til at uploade videoen til youtube. Måske vil man hellere have videoen liggende direkte på en computer, eller have den uploaded til skolens egen læringplatform. Her er udfordringen så bare at de videoer man laver på sine mobiltelefoner i dag, ofte fylder voldsomt meget. Der bliver jo ofte optaget i HD eller højere, og det vil sige at en video på bare 1-3 minutter kan fylde flere hundrede mb. Det er bestemt ikke altid hensigtsmæssigt at arbejde med så store filer, og derfor kan man have behov for at gøre filerne mindre.

Hvis du har VLC player installeret på din computer, som rigtig mange har, har du samtidig et kraftværk af en “videokonverteringsmaskine”. Jeg har i nedenstående video eksemplificeret, hvordan jeg laver en videofil på 172 mb om til både 9 og 16 mb. Det er klart at du så går på kompromis med opløsningen på videoen, men i langt de fleste tilfælde giver det fin mening med en lavere opløsning. VLC har rigtig mange forskellige formater du kan konvertere en videofil til, men dem jeg primært har arbejdet med er:

  1. Video – H.264 + mp3 (MP4): minimere  “kun” filen til 45 mb, men til gengæld har et rigtig flot output
  2. Video for Youtube HD: minimerer filen til 16 mb, men helt OK HD (High-definition) format
  3. Video for Youtube SD: minimerer filen til 9 mb, i OK SD (Standard-definition) format

Bare fordi VLC har valgt at kalde deres presets for “Video for Youtube” behøver du jo ikke at uploade dem til youtube. Output er stadigvæk standard MP4 format, som kan afspilles på de fleste platforme.

Skriv en kommentar