Materiale til tema om digital mobning

Mobning er i dag smeltet fuldstændig sammen med de digitale miljøer eleverne opholder sig i. Mobning sker på SMS, Facebook, Instagram, Snapchat, etc. Når man taler mobning med eleverne er det derfor umuligt ikke at tage en dialog om de digitale miljøer som eleverne kender. Center for Rummelighed har udviklet en lang række materialer som kan bruges i skolen. Center for Rummelighed er startet af Søren Kjær Jensen som er dokumentarist, forskningsformidler og har arbejdet med pædagogisk forskning i knap 15 år. Søren har samlet et hold som består af forskere, filmfolk, pædagoger, lærere og kunstnere, som udvikler konkrete metoder og inspiration til rummelig læring i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Center for Rummelighed har bl.a lavet nedenstående eftertænksomheds-film om digital mobning, som måske kan være en god kick-off til en dialog om digital mobning i din klasse. Jeg har været i dialog med Center for Rummelighed, og filmen vil i løbet af den kommende tid blive fulgt op af fire mere.

Der kan findes en lang række andre film om mobning på Rummelighed.org

Skriv en kommentar