Instruktørvirke i forsvaret – gratis bog om læring

Jeg arbejder til dagligt som uddannelseseskonsulent i Forsvarsakademiet, og vi har fornyligt udgivet bogen “Instruktørvirke i forsvaret”, som er en handlingsorienteret bog om god pædagogisk praksis. Forfatterne er mine gode kollegaer Orlogskaptajn og Master i Voksenpædagogik Thomas Grønlund og lektor og cand.mag Peter Sjøstedt. Jeg har også selv givet mit bidrag til bogen i afsnittet om digital læring og digitale hjælpemidler.

Selvom titlen på bogen (instruktørvirke i forsvaret) måske ikke virker så relevant for dig, så er bogen skrevet så læringsfolk “uden for hegnet” også kan have stor glæde af den. Bogen er blevet anmeldt af udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen og han skriver bl.a. i sin flotte anmeldelse af Instruktørvirke i forsvaret:

Og det er netop med praktikerens øjne, at jeg for det meste opsøger pædagogisk litteratur. Derfor er det altid en befrielse og fornøjelse at læse de sjældne bøger, som tør stikke næsen frem og give et konkret bud på, hvordan man skal bedrive god formidling og undervisning. Litteratur, som tager den nysgerrige læser, læreren og praktikeren i hånden og fremlægger præcise bud og praktiske anvisninger.

Og her er ”Instruktørvirke i Forsvaret” et rigtig godt eksempel. Bogen er nemlig en lærebog. En kogebog, der med en god fornemmelse for den praktiske kronologi fortæller, hvordan man doserer, tilbereder og i hvilken rækkefølge ingredienserne tilsættes – og hvordan maden serveres.

Selvom hovedtemaet i bogen ikke er digital læring, så skulle du overveje at læse den. Der gives rigtig mange gode praktiske erfaringer videre om læring generelt.

OG VIGTIGST AF ALT: Instruktørvirke i forsvaret er gratis 🙂

Download den gratis som pdf: Gratis bog om pædagogik

Forbud mod mobiltelefon på Alme Skole

Alme Skole har i det nye skoleår indført mobilfri skole. Dette forbud afstedkom en række initiativer blandt elverne, som overraskede skolens medarbejdere. Eleverne begyndte at lege gode gammledags fælleslege i skolegården og de begyndte fx også at spille kort med hinanden…

Og så fristes jeg lidt til retorisk at spørge: Hvad havde man egentlig forventet? Havde man regnet med at børnene vil sætte sig paralyseret – hver for sig – og stirre ind i væggen i frikvartererne, fordi de nu ikke har deres elskede mobiltelefoner!? Børn er fantastiske til at indrette sig til nye situationer, og de gider i hvert fald ikke at kede sig. Og når man tager noget fra dem, så finder de på noget andet.
Jeg synes det er fantastisk at eksperimentere, og prøve at ændre noget uhensigtsmæssigt. Alme Skole har taget mobiltelefonerne fra eleverne, og det lyder som om der er stor tilfredshed på skolen med den beslutning. Det er fint, jeg har bare et problem med generelle forbud som dette. Vi – lærere – skal støtte og guide vores elever, ikke bygge en forbudskultur.

Forestil dig dette scenarie: En skole vil have at eleverne skal stoppe med at bruge bandeord. Mange forskellige løsninger på problemet bliver diskuteret med ledelsen på lærerværelset. Beslutningen bliver at der oprettes et forbud mod at tale sammen i frikvartererne, for kun på denne måde kan man nemt og effektivt komme de forfærdelige bandeord til livs. Efter bare et par dage, er skolen blevet fuldstændig fri for bandeord, og medarbejderne er yderst tilfredse. Børnene leger stille og roligt sammen, og der er kommet en helt ny ro på skolen.

Jeg synes selvfølgelig at mit bandeords-eksempel, er helt absurd. Man har taget den letteste løsning af alle. Og selvfølgelig er det lykkedes at stoppe bandeordene, for de stakkels børn må jo ikke sige noget 🙂 Men måske havde alle parter været bedre tjent med at man i stedet for et totalt tale-forbud, havde arbejdede med den dårlige sprogkultur der eksisterede på skolen.

Når det første grin har lagt sig – over mit absurde eksempel – må jeg desværre indrømme, at jeg synes at det faktisk minder ret meget om det som er sket på Alme Skole…
Her et par løsningsorienterede forslag, som jeg synes Alme Skole, skal overveje i stedet for deres forbud. De kunne jo tage eleverne med på råd og fx komme frem til nogle af disse løsninger:

  • En mobilfri dag dag om måneden (eller om ugen)
  • Dagens første frikvarter kunne som pilotprojekt gøres mobilfrit (måske nogle af legene helt automatisk vil fortsætte ind i andet frikvarter)
  • Mobilfri zoner i skolegården (her må man ikke bruge mobiltelefon)
  • Tværfagligt uge-projekt om “gamle lege”
  • Igangsættelse af en vedvarende dialog med eleverne om fordele og ulempler med vores brug af mobiltelefoner
  • Hver mandag kunne en lærer i skolegården præsentere en ny leg i skolegården

Flere af disse løsninger ville kræve langt mere arbejde for lærere og ledelse, end det aktuelle forbud, men jeg tænker umiddelbart det ville give eleverne så meget mere. Det kunne være med til at ændre kulturen til det bedre, og samtidig undgå indførslen af en forbudskultur.

Link til artikel om Alme skoles forbud mod mobiltelefoner

Knud Illeris går på pension

Måske Knud Illeris ikke har været en af de vigtigste stemmer i forbindelse med IT og læring, men hvis du ikke læner dig op af de grundlæggende pædagogiske teorier og metoder, så kan du være nok så velforvandret inden for IT området, men stadigvæk ikke lykkes med din undervisning. Knud Illeris har været mit pædagogiske fyrtårn i alle de år jeg har arbejdet med pædagogik og læring. Knud har været min indgang til de store teoretikere (David Kolb, Piaget, ect, etc), og har formået at “tygge”, samle og videreføre deres teorier elegant og tilpas. Jeg har altid følt at det har været et privilegie at vi, i Danmark, har haft så kompetent en faglighed.

I morgen tager jeg til konferencen: “Skole og uddannelse – Hvordan går det med læringen?”, som er Knud Illeris afskedskonference. Knud har nemlig besluttet at gå på pension. Eller med konferencens ord “Nu afrunder Knud Illeris sine faglige aktiviteter”. Det er velfortjent, og jeg håber Knud Illeris får mange fantastiske år med familien. Jeg kan dog ikke helt forholde mig til, at der ikke vil komme flere faglige udgivelser fra hans hånd – og jeg vil da også gerne se det før jeg tror det. Kan han virkelig lægge “kuglepennen” fuldstændig på hylden? 🙂 Lige meget hvad så har Knud skrevet et hav af bøger og artikler, og hans bog “Læring” er udgivet på 11 sprog og solgt i over 100.000 eksemplarer, så om han vælger at stoppe helt, så er jeg sikker på at navnet “Knud Illeris”, vil fortsætte med at runge på seminarier og lærerværelser i mange år frem i tiden.

@Knud: Mange tak for dit fantastiske arbejde. Jeg glæder mig til at hilse på dig i morgen.

Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

Materiale til tema om digital mobning

Mobning er i dag smeltet fuldstændig sammen med de digitale miljøer eleverne opholder sig i. Mobning sker på SMS, Facebook, Instagram, Snapchat, etc. Når man taler mobning med eleverne er det derfor umuligt ikke at tage en dialog om de digitale miljøer som eleverne kender. Center for Rummelighed har udviklet en lang række materialer som kan bruges i skolen. Center for Rummelighed er startet af Søren Kjær Jensen som er dokumentarist, forskningsformidler og har arbejdet med pædagogisk forskning i knap 15 år. Søren har samlet et hold som består af forskere, filmfolk, pædagoger, lærere og kunstnere, som udvikler konkrete metoder og inspiration til rummelig læring i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Center for Rummelighed har bl.a lavet nedenstående eftertænksomheds-film om digital mobning, som måske kan være en god kick-off til en dialog om digital mobning i din klasse. Jeg har været i dialog med Center for Rummelighed, og filmen vil i løbet af den kommende tid blive fulgt op af fire mere.

Der kan findes en lang række andre film om mobning på Rummelighed.org

Regler om mobiltelefoner i skolen

Jeg elsker ovenstående billede. Det viser på fineste vis hvordan vi forsøger at sætte regler og rammer op for at undgå forstyrrende digitale dimser, men når alt kommer til alt, så kan vi jo ikke undvære det 🙂 Og det er ikke fordi jeg har et problem med billedet og budskabet, specielt i undervisningssammenhænge. Jeg synes det er rigtig godt at blive enige om spilleregler, for  mobiltelefon i timerne, men når det giver mening at bruge dimserne, så skal de selvfølgelig kunne tages frem. Jeg elsker at sammenligne brugen af mobiltelefon med jumbobogens guldalder. Den gang samtlige børn, selvfølgelig havde en – eller flere – jumbobøger med i skole. Den gang var der selvfølgelig også spilleregler om at man fx ikke måtte sidde og læse i de farverige mursten, midt i den almindelige undervisning. Men fra tid til anden havde man frilæsningstime og så måtte man selvfølgelig godt tage jumbobogen frem.

Jeg ved desværre ikke hvem jeg skal kreditere for billedet, men jeg så det tilfældigt på Facebookgruppen: “alle mulige ting, sindssyge ting” 🙂

Længe leve alfa-generationen (bog om fremtidens teknologi)

Det kan vel godt være relevant at nævne en helt traditionel bog her på “IT i Folkeskolen”, når bogen omhandler så vigtigt et tema som den teknologisk fremtid eleverne vil stå overfor. Længe leve alfa-generationen, er en ungdoms  sci-fi roman som sætter fokus på en nær fremtid hvor særligt de unge mennesker, vil stå i en række etiske dilemmaer pga. den teknologiske udvikling. Temaerne er bl.a. virtuelle verdener, som er så realistiske at det nærmer sig virkelighed, og medicin som kan stoppe menneskets aldring.

Bogen kan helt sikkert danne rammen om mange interessante diskussioner i klaselokalet, og så er den skrevet af mig 😉

Læs mere om den her:

http://www.martinhansjensen.dk/forfatterskab/laenge-leve-alfa-generationen/

“Spark” gang i elevernes visuelle indhold!

Adobe har udviklet “Spark”, som er et fantastisk – og gratis – onlineværktøj til produktion af visuelt indhold: Billeder, tekster, websider, animerede videoer, etc. https://spark.adobe.com/ Mobiltelefoner er ikke supporteret, så Spark skal som udgangspunkt bruges på computer. Men mange af de nyere smartphones understøtter nogle af de samme features i deres standard billedbehandlingsapp (tilføj tekst, hurtig videoproduktion, etc), men nogen gange er det altså bare mere praktisk, særligt i en undervisningsituation, at benytte et fælles program, som fx Spark. Og det er jo vigtigt at nævne for eleverne, at selvom produktionerne bliver lavet på PC, så er de langt hen af vejen tænkt til at blive set på mobiltelefoner – “mobile first”. Dette kunne jo også ligge op til en meget relevant diskussion/tema om “indholds tilgængelighed” på forskellige medier. Når eleverne producerer, er de nødt til at være bevisthed om hvilket medie de producerer til, og selvfølgelig hvilken målgruppe. Selvfølgelig er dette nok primært interessant i udskolingen.

Og det er virkelig nemt, og produktionerne kan komme til at se fantastiske, og professionelle, ud. Dine elever vil helt sikkert elske det. Lad fx eleverne:

  • Lave en “post” til de billeder de tager med dere mobiltelefon.
  • Lave en “Page” hvis der skal dokumenteres i større stil.
  • Lav en “Video” hvis indhold skal samles og præsenteres på en fed måde.
  • Og vigtigst af alt snak med dine elever om hvor og hvordan indholdet skal publiceres

De færdige produktioner er tænkt til online medier, men kan jo fint bruges i alle mulige sammenhænge.

Det er ret vildt at det rent faktisk er gratis. Der findes endda en App, dog desværre kun i App Store (Apple). Jeg har ikke prøvet appen, kun brugt desktop versionen på min PC.

De her to “posts” lavede jeg i sidste uge til min private blog. Det tog vel 5 minutter at lave dem.


https://spark.adobe.com/

Undervisning er som pitstop i formel 1

Den her video er superfed:

Filmen viser hvordan et pitstop blev udført i formel 1 anno 1950, og så efterfølgende hvordan det gøres i dag. Det er fascinerede at se den store forskel.
Når den første begejstring har lagt sig, over hvor effektivt det gøres i dag, så må man også konkludere at det jo egentlig er fuldstændig det samme der bliver udført. Bilen bliver løftet og hjulene bliver skiftet – intet nyt eller revolutionerende, processen er bare blevet optimeret. Og da jeg indså dette, gik det pludselig op for mig at udviklingen inden for læring/undervisning, faktisk er ret sammenlignelig med udviklingen af pitstop i formel 1.
Vi gennemfører i dag vores undervisning uhyre effektivt, med nye teknologier, nye “pædagogikker” og nye “didaktikker”, men når alt kommer til alt, så er der vel ikke det store forskel fra måden vi gjorde det på 1950? Eleven møder ind på en skole kl 8. Eleven sætter sig i et lokale. Eleven lytter til en lærer. Eleven arbejder med nogle opgaver. Eleven tager hjem eller til spejder.
Om det så er et problem, at vi egentlig ikke har revolutioneret undervisningen/læringssituationen, er jo så en helt anden diskussion 🙂