“Spark” gang i elevernes visuelle indhold!

Adobe har udviklet “Spark”, som er et fantastisk – og gratis – onlineværktøj til produktion af visuelt indhold: Billeder, tekster, websider, animerede videoer, etc. https://spark.adobe.com/ Mobiltelefoner er ikke supporteret, så Spark skal som udgangspunkt bruges på computer. Men mange af de nyere smartphones understøtter nogle af de samme features i deres standard billedbehandlingsapp (tilføj tekst, hurtig videoproduktion, etc), men nogen gange er det altså bare mere praktisk, særligt i en undervisningsituation, at benytte et fælles program, som fx Spark. Og det er jo vigtigt at nævne for eleverne, at selvom produktionerne bliver lavet på PC, så er de langt hen af vejen tænkt til at blive set på mobiltelefoner – “mobile first”. Dette kunne jo også ligge op til en meget relevant diskussion/tema om “indholds tilgængelighed” på forskellige medier. Når eleverne producerer, er de nødt til at være bevisthed om hvilket medie de producerer til, og selvfølgelig hvilken målgruppe. Selvfølgelig er dette nok primært interessant i udskolingen.

Og det er virkelig nemt, og produktionerne kan komme til at se fantastiske, og professionelle, ud. Dine elever vil helt sikkert elske det. Lad fx eleverne:

  • Lave en “post” til de billeder de tager med dere mobiltelefon.
  • Lave en “Page” hvis der skal dokumenteres i større stil.
  • Lav en “Video” hvis indhold skal samles og præsenteres på en fed måde.
  • Og vigtigst af alt snak med dine elever om hvor og hvordan indholdet skal publiceres

De færdige produktioner er tænkt til online medier, men kan jo fint bruges i alle mulige sammenhænge.

Det er ret vildt at det rent faktisk er gratis. Der findes endda en App, dog desværre kun i App Store (Apple). Jeg har ikke prøvet appen, kun brugt desktop versionen på min PC.

De her to “posts” lavede jeg i sidste uge til min private blog. Det tog vel 5 minutter at lave dem.


https://spark.adobe.com/

Undervisning er som pitstop i formel 1

Den her video er superfed:

Filmen viser hvordan et pitstop blev udført i formel 1 anno 1950, og så efterfølgende hvordan det gøres i dag. Det er fascinerede at se den store forskel.
Når den første begejstring har lagt sig, over hvor effektivt det gøres i dag, så må man også konkludere at det jo egentlig er fuldstændig det samme der bliver udført. Bilen bliver løftet og hjulene bliver skiftet – intet nyt eller revolutionerende, processen er bare blevet optimeret. Og da jeg indså dette, gik det pludselig op for mig at udviklingen inden for læring/undervisning, faktisk er ret sammenlignelig med udviklingen af pitstop i formel 1.
Vi gennemfører i dag vores undervisning uhyre effektivt, med nye teknologier, nye “pædagogikker” og nye “didaktikker”, men når alt kommer til alt, så er der vel ikke det store forskel fra måden vi gjorde det på 1950? Eleven møder ind på en skole kl 8. Eleven sætter sig i et lokale. Eleven lytter til en lærer. Eleven arbejder med nogle opgaver. Eleven tager hjem eller til spejder.
Om det så er et problem, at vi egentlig ikke har revolutioneret undervisningen/læringssituationen, er jo så en helt anden diskussion 🙂

NNU konference om livslang e-læring: Involvering af deltagerne via IT

Jeg har i dag afholdt en workshop på NNUs (Netværk for Netbaserede Uddannelser) e-læringskonference. Min overskriften var “Involvering af deltagerne via IT”.

Her præsenterede jeg en række let tilgængelig IT værktøjer, som kan bruges i undervisningen. Der var en fantastisk energi i workshoppen, og jeg fornemmede at de ca 30 deltagere fik noget med hjem.

Ud over en rigtig fin generel snak om IT i undervisningen, så præsenterede jeg nedenstående værktøjer, som deltagerne skulle afprøve (Jeg linker til blogindlæg hvor jeg beskriver de forskellige systemer).

Jeg har også uploaded min præsentation, men den er nok mest relevant for dem som deltog, da jeg primært bruger billeder på mine slides. Jeg har dog tilført et par enkelte noter: http://www.itifolkeskolen.dk/wp-content/uploads/IT-i-undervisningen-til-NNU2016.pdf

Tak til NNU for en fantastisk konference!

Zaption – et ekstra lag på videoer (annoteringer)

UPDATE d. 10-10-2016: ZAPTION er desværre blevet opkøbt og lukket ned 🙁 Men fortvivl ikke. Jeg har været på lidt rundt på nettet og fundet en tilsvarende applikation. Prøv i stedet PlayPosit.com

Video bliver jo mere og mere brugt i forskellige læringssammenhænge, og ofte kan man som underviser have behov for at lave tilføjelser på de videoer man deler med sine elever.

Der findes en række forskellige programmer som kan hjælpe dig med at annoterer (som det hedder) på fx en Youtube video. Jeg har prøvet et par stykker, og der findes nogle rigtig gode platforme til dette. Jeg er dog mest til lettilgængelige systemer, hvor vi ikke først er nødt til at have de studernede til at oprette sig, derfor vil jeg præsentere ZAPTION. Du skal som lærer oprette dig ganske gratis, og så kan du lave et hav af tilføjelser. Tekst, billeder, spørgsmål og endda diskussioner. Det er nemt. Du indsætter bare adressen til din Youtube, Vimeo eller anden webtjeneste i systemet og så er du igang. Når du har lavet de tilføjelser du har behov for, så tester du den og publicerer. Du får et link som du kan give dine elever.

ZAPTION.com

Midt i en teknologisk revolution – Tommy Byskov Lund og Peter Eduard ved Danmarks Læringsfestival 2016

Tommy og Peter har gang i et forskningsprojekt, og introducerer os for en række eksempler på hvordan teknologien med succes kan bruges i undervisningen.

Jeg vil dog ikke referere eksemplerne, i dette lille indlæg, men fokusere på nogle af de interessante kommentarer og retoriske spørgsmål de stiller os:

  • Tommy og Peter stiller spørgsmålstegn ved om alle vores skoler og institutioner er klar til at møde de elever og studerende som starter. Den hellige grav er ikke vel forvaret bare fordi man har bunker af ny teknologi: LEGO, robotter, droner, etc. Det er ikke nok at de bare kan bruge det. Tommy slår på at dejlige danske ord som ”håndelag” og det at gøre sig ”Umage”, ofte er fraværende i nutidens skole. Hvis eleverne har gang i et stort teknologisk projekt, hvor lodningen ikke bliver udført rigtigt, fordi eleverne ikke har gjort sig umage, så kan projektet falde til jorden. Eleverne skal fx også kunne ohms lov for at få en diode til at lyse, hvis de kun har adgang til en meget kraftig strømkilde. Der er altså nogle helt grundlæggende ting, som ikke må glemmes bare fordi teknologien drages ind.
  • Et andet interessant spørgsmål Tommy og Peter tager fat i, er hvordan skolerne håndterer de elever som ikke lykkes, og overbeviser dem om at deres projekt alligevel har været en succes – eller i hvert fald får de positive ting draget ud af projektet. Og omvendt, hvordan håndterer skolerne de elever som har gang i noget så stort, at de ikke an lade det ligge. De kan jo ikke bare fortsætte med det, for der skal jo læres nyt i næste uge?! Begge situationer, er noget vi i den ”producerende skole” skal tænke over.
  • Arbejdet med teknologien er ofte et intenst forløb, og Tommy spørger os hvornår vi sidst har gennemført en 24 timers undervisningsdag? Altså med overnatning, hvor der hele vejen er fuld fokus på et specifikt projekt…Ingen tager hånden på. Tommy forklarer at dette med fordel kunne gøres i skolerne. Der sker virkelig noget i disse 24 timers forløb.

Det 21. århundredes underviser

Rigtig mange taler om eksponentiel udvikling, 21th Century learning Skills og hvordan undervisere skal forholde sig til den fremtid vi står overfor. Eksponentiel udvikling kan vende mange ting på hovedet, og jeg tror man som menneske – og underviser – skal være beredt på det der kan komme. Man kan nok ikke forudsige hvad der præcis kommer til at ske, men vi kan være beredt på, at der formentlig kommer til at ske nogle vilde ting. Og det tror jeg egentlig er den bedste forberedelse. Jeg gennemførte sidste år et oplæg med overskriften: “IT & læring – nu og i fremtiden”, som bla. sætter fokus på den eksponentielle udvikling.

IT torvet og Quizizz.com

Som altid var ITtorvet.dk repræsenteret på festivallen. ITtorvet gør en dyd ud af at præsenteres os for et så mange IT læringsværktøjer som muligt på den korte tid de har – og dogmet er, at alt skal være gratis. Jeg må dog sige at det i år virkede som om de var løbet lidt tør for rigtig gode nye værktøjer. Jeg synes ikke dem de præsenterede var voldsomt interessante, og nu har jeg også har testet dem herhjemme, og jeg har oplevet forskellige problemer.

  • Answergarden invovlering (Den lille smart spørgmålsapp laver ikke automatiske updates, så de studerenes svar kommer ikke op på skærmen live)
  • Polleverywhere (Den har vi hørt om før, læs her)
  • Office Lens. (En ok ”scanner-app” til din mobiltelefon, men der findes et hav at dem. Men OK, hvis du ikke har en scanner app, virker denne faktisk overbevisende)
  • Dragon dicatation (findes kun til AppStore)

Det eneste værktøj, som jeg synes fortjener at blive præsenteret her på bloggen er Quizizz.com.
Quizizz minder ret meget om Kahoot, som jeg før har skrevet om, men Quizizz udmærker sig ved at:

  • have langt mere statistik en Kahoot
  • det kan blande spørgsmålene, så deltagerne ikke kan kigge efter hinanden
  • du kan indstille om quizzen skal udføres ”Live” eller som ”Homework”. Du kan altså vælge at deltagerne kan gennemføre quizzen asynkront. Dvs de kan arbejde med den som hjemarbejde. En Kahoot skal foregå live. At bruge ”Homework” muligheden kan også være en fordel i selve undervisningen.  Du kan fx lade dine elever/studerende arbejde med quizzen i mindre grupper. Du kan så – som lærer – sidde et centralt sted, og monitorere hvornår den enkelte gruppe har svaret på alle spørgsmålene, og så gå ned til dem og tage en videre dialog. Ret smart!

Det er nemt at komme i gang:

  • Gå ind på Quizizz.com
  • Opret dig
  • Opret en ny Quiz
  • Skriv dine spørgsmål og svar
  • Vælg om det skal foregå live eller som homework
  • Start din quiz, og som så mange andre quiztools, dannes så en 6 cifret kode som eleverne skal taste ind på join.quizizz.com, for at starte quizzen op.

Dette er helt sikkert et quizværktøj jeg vil få meget glæde af.

Jesper Knoop-Henriksen på Danmarks Læringsfestival 2016

Jesper Knoop-Henriksen fra Google startede årets konferenceprogram op med et meget interessant oplæg, om hvilken fremtid vi skal forberede vores elever til. I realiteten er dette jo ufatteligt svært at spå om, for vi skal jo faktisk forberede dem til en fremtid vi ikke ved hvordan ser ud.
For at eksemplificere dette havde Jesper medtaget en 16 år gammel artikel, som han viste os i sit slideshow. Artiklen som var fra et af de store dagblade, og havde overskriften ”Kun få brugere af Internet”. Artiklen beskrev hvordan der kun var 3% ”computernørder” der brugte Internettet, og at der ikke kunne ses nogen kommercielle interesser i brug af Internettet. I dag kan vi jo kun grine af dette, for vi ved jo udmærket hvordan verden rent faktisk ser ud. Den gang kunne man altså ikke forestille sig hvor stort Internettet ville komme til at blive, og derfor var det også den gang meget svært at klæde de unge mennesker på til fremtiden.

I dag kan vi på samme måde heller ikke være sikre på hvad fremtiden bringer, og kan derfor heller ikke med sikkerhed vide hvad der er vigtigt for eleverne at lære i dag. Derfor er det måske i højere grad universelle kompetencer eleverne skal have, fremfor meget specifikke.
På baggrund af citatet: ”En sund skepsis over for det umulige!”, forklarer Jesper at eleverne skal have en grundholdning om at Intet er umuligt. Som lærere skal vi have denne tanke i hovedet hele tiden. Vi må lade eleverne eksperimentere med det umulige, men dermed også give dem en bevidsthed om at ikke alt vil lykkes – heller ikke i undervisningen. Vi skal som lærere klæde dem på til at kunne håndtere at fejle, og i stede for at blive slået ud, så lære dem at se på, hvad der gik godt i processen.

google 10X

Jesper beskriver Google projektet: 10X (udtales: ten ex). Grundtanken bag 10X er, at vi ikke kun skal gøre det 10% bedre. Nej, vi skal fokusere på at gøre det 10 gange bedre. I googles 10X projekt, udvikles tanker og ideer, som – hvis de lykkes – vil revolutionere verden (selvkørende biler, autonome droner, globalt internet, etc). Sådan skal vi som lærere også tænke i vores undervisning. Vi skal gå efter det umulige. Måske eleverne ikke når målet, eller det vil de formentlig meget sjældent gøre, men der skal sigtes højt. Både for motivationen, og for at den endelige løsning, måske ikke er 10 gange bedre, men måske bliver dobbelt så god som det der allerede findes. Eller som Jesper også siger: Vi skal gå efter at gøre eleverne 10 gange bedre – vi skal give dem universelle tanker. Alt dette er nok letter sagt en gjort, men jeg synes faktisk grundtanken er rigtig, og meget interessant.
Det handler ikke om at vælge det rette software eller device. Teknologien vil ændre sig hele tiden. For de unge mennesker er vi (deres lærere) det eneste konstante de har, og derfor skal vi klæde dem på til at de kan varetage et job, som endnu ikke findes. Vi skal klæde dem på til at de kan: SE DET SKE! SE DET KOMME!
Og UU-vejlederen skal måske ikke spørge om hvad eleven gerne vil være (brandmand, lærer,etc)?, men heller spørge ind til hvilke problemer eleven gerne vil løse?

Jesper kom med et meget interessant eksempel på en lærer som virkelig forsøger at bryde rammen, og få eleverne til at tænke ud af boksen. I sin udvikling af opgaver til sine elever bruger hun Google eller et andet søgeværktøj. Hun stiller Google det spørgsmål som hun i første omgang har tænkt, eleverne skal svare på. Hvis Google kan svare på det, så må hun finde på et andet spørgsmål. Først når hun ender med et spørgsmål, hvor søgeværktøjet ikke kan give hende svar på spørgsmålet, så er svaret godt nok. Dermed sikrer hun sig at eleverne kun arbejder med emner som kræver nytænkning og innovation. Tesen er: Hvis du bare underviser i noget som eleven kan finde på Google, kan de lige så godt gøre det derhjemme, eller lave noget andet.

En af de specifikke skills, som Jesper forklarede eleverne har brug for, er programmering. De behøver ikke at være mestre i programmering, men de skal kunne forstå ”sproget”. De skal kunne tale med når programmører diskuterer. Og i denne sammenhæng er en række programmeringsklubber ved at skyde op rundt omkring, fx Google CS first.
Det sidste tema som Jesper tager fat i er virtual reality. Han spår – som så mange andre inklusiv mig selv – virtual reality en meget stor fremtid. Og han stiller spørgsmålet, hvad virtual reality kan gøre for læring? Han svarer selv at det ikke kan løse alt, men at det kan give os et supplement. Fx kan man besøge den kinesiske mur, og efterfølgende diskutere videre i klassen. Jeg er selv meget fortaler for David Kolbs erfaringsbaserede læring, og her ser jeg netop Virtual reality som et fantastisk værktøj. Og Jespers erfaringer med brug af virtual reality i undervisningssammenhæng, er da også at det et rigtig godt værktøj. Eleverne er meget engagerede og motiverede. I indskolingen er de ellevilde, når de får brillerne på, og i udskolingen, bliver der helt stille – på den gode måde 😉

Oplevelser og erfaringer fra Danmarks læringsfestival 2016

Danmarks læringsfestival er nu overstået, og jeg må endnu en gang sige at det var en helt fantastisk konference. Der blev benyttet et nyt område i Bella Center, men efter jeg lige havde lært det at kende, fungerede alt upåklageligt. Ros til både Bella Center og arrangørerne (Centre for undervisningmidler og Styrelsen for IT og læring).
Festivallens tema er som altid, “Inspiration til læring” med et skarpt fokus på det IT pædagogiske.
Hvis jeg helt overordnet kigger tilbage på de to dage har de tre gennemgående temaer været:

  • Digital dannelse – ”21.st century skills”: Hvordan klæder vi de unge mennesker på til en teknologisk fremtid, hvor intet er som i dag)
  • Brug af IT i undervisningen: IT kan ikke i sig selv skabe god læring, men kan accelerere det. Hvis du bruger IT i dårlig undervisning, så bliver undervisningen faktisk dårligere. Men hvis du bruger det i god undervisning, ja så bliver undervisningen bedre.
  • Data og læring: Brug af ”big data” til at understøtte elevernes læring

150703-Logo-DKLF-2016

Konferencen er som altid fokuseret hen mod både folkeskolen, daginstitutioner og erhvervsuddannelser. Det er dog tydeligt at den primære målgruppe er interessenter fra folkeskolen, og det gennemsyrer flere af de forskellige foredrag, men jeg har normalt ikke svært ved at overføre de grundlæggende tanker og erfaringer, der skabes i folkeskolen, til andre læringsinstitutioner, og det havde jeg bestemt heller ikke i år.

Bjørn Illsø fra CFU åbnede festivallen ved at klippe en virtuel snor over. Eller, han forklarede egentlig bare at han forestillede sig der var en snor, og så formede han sin hånd som en saks, og sagde ”klip”. Der blev fnist lidt anstrengt rundt omkring i salen pga. dette lille pudsige indslag, men Bjørn har – som jeg ser det – egentlig fat i en meget central debat og diskussion: Hvad er egentlig virkelighed? Er virtual reality virkelighed? Er Facebook virkelighed? Et træ er vel først et træ når vi er enige om, at det er et træ (vi er enige om konventionerne). Og hvis vi i salen alle var enige om at der rent faktisk var en snor oppe på scenen, og Bjørns hånd nu var en saks, ja så var det vel egentlig virkelighed! 🙂
Jeg vil over den næste uges tid, publicere mine oplevelser fra festivallen, her på bloggen.