Der er i disse dage – på baggrund at et program på TV2 – store diskussioner om brugen af mobiltelefoner i den danske folkeskole. Og i forlængelse med dette taler flere om et decideret forbud i klassen. Jeg er så træt af debat på dette niveau, og vil ikke endnu en gang komme med et langt modargument. Jeg vil gøre det ganske kort:
Når der er problemer med forstyrrende brug af mobiltelefoner og tablets i folkeskolen, så er der, i min verden, tale om voldsom dårlig klasseledelse. Gør ikke mobiltelefonen til synderen her! Det havde jo været præcis det samme problem, hvis der havde været forstyrrende brug af GameBoy, Jumbobøger, JoJo’er, tamagotchier, bilkort, fodboldkort, Pokemon, etc, etc. Til Lene Espersen, og jer andre som deltager i debatten: Et decideret forbud er ikke vejen frem. Nej, lad os klæde de få lærere, som har et problem med dette, bedre på til at håndtere mobiltelefonen i undervisningen, og få skabt den rette ramme og kultur. Der vil komme så mange spændende nye medier i fremtiden, og vi kan ikke lukke øjnene og bare forbyde det hele!
(undskyld udråbstegnene, slåfejl, og det lidt firkantede sprog, men jeg synes bare vi burde være kommet længere – men jeg giver altså også TV2 noget af skylden her)
“Så er der tale om voldsom dårlig klasseledelse ….”
Det synes jeg er et meget hurtigt statement som ikke højner debatten.
Jeg mener at det er et stort spørgsmålstegn om alle de smarte devices (tablets og smartphones) højner indlæringen.
Noget tyder på at de ikke højner koncentrationen, men derimod støjniveauet og måske også ADHD-tilfældene.
Det er mit mod-statement, som også er ….at vi i Danmark er blevet voldsomt it-fanatiske.
Måske fordi mit nye smarte device og den nye smarte app er en lille flugt fra livets besværligheder og kendsgerninger, bl.a. at det er ganske få som bliver STJERNER, og at de fleste må tage til takke med et almindeligt liv som er meget styret af andre, og at der skal vaskes op hver dag, gøres rent, kæmpes med matematikken etc.
Et forbud svinger ikke med den danske kultur og tradition, men måske ville det være rate med it-fri uger. Måske ville det være godt for sjælen (og kroppen).