I min søgen efter interessante apps faldt jeg over “4 pics 1 word”. Nu har jeg været opslugt af det i en uges tid, og har svært ved at slippe det når jeg først kommer igang. Det gælder om at finde sammenhængen mellem 4 forskellige billeder, og så skrive det rigtige engelske ord.
Dette er en perfekt lille app til engelskundervisning, og kan faktisk fungere på samtlige niveauer. Nogle baner er lette og andre gange er de så svære at man bliver nødt til at få lidt hjælp. Pas dog på eleverne ikke begynder at betale for hjælpen som man kan undervejs. Fortæl dem heller at de må hjælpe hinanden hvis enkelt billeder ikke giver mening. Et lille hint som fx. “hvad kan man også kalde sådan et sted”, kan hjælpe godt på vej.
4 Pics 1 word findes selvfølgelig – som de fleste apps på denne blog – både på iPhone og Android.