Læringsfestival i Bella Center

Så fik jeg endelig tid til at skrive et indlæg om mine oplevelser til Danmarks Læringsfestival 2014. Jeg havde konferencebillet, så jeg også kunne komme ind og høre de mange forskellige oplæg. Jeg må umiddelbart sige at jeg synes niveauet var højt. Jeg kom hjem med mange tanker, og nye ideer til hvordan IT kan bruges i undervisningen.

Et budskab var gennemgående i flere af de oplæg jeg havde mulighed for at se. Et budskab jeg egentlig ikke havde set komme på en læringskonference – som primært handler om at skabe et udstyrsbehov hos lærere og skoleleder – men som i høj grad giver mening:

Køb ikke alt det isenkram ude i hallen…! Det er ikke løsningen på jeres problemer (red. nedskæringer, ny skolereform, etc)  Fokuser på jeres processer og medarbejdere

Jeg er fuldkommen enig. Hvis der ikke er styr på processerne og medarbejderne, så skal investeringerne og resurserne nok bruges her. IT udstyr kan ikke løse problemet. Men selvfølgelig, hvis ens skole har et godt fundament både mht. medarbejdere, efteruddannelse og forskellige processer, så kan man jo godt overveje nyttige IT investeringer.

Læringsfestivallen havde opstillet et lille "skolemuseum" i foyeren. Jeg kunne ikke lade være med at placere min tablet på skrivebænken. Den passer da meget fint ind :-)
Læringsfestivallen havde opstillet et lille “skolemuseum” i foyeren. Jeg kunne ikke lade være med at placere min tablet på skrivebænken. Den passer da meget fint ind 🙂

En af storsælgerne var Henning Romme Lunds oplæg om Fliped Classroom. Jeg har selv lavet et par oplæg om Flipped Classroom og jeg må sige jeg er – med et forfærdeligt buzzword – aligned med hans tankegang. Jeg vil derfor her blot referere til et af mine tidligere indlæg.

Et af de oplæg jeg var forundret over var “Piger og IT” med Manus Sareen i spidsen. Jeg var forundret fordi jeg egentlig ikke havde set nødvendigheden for at sætte fokus på dette område i året 2014.  Et af foredragsholdernes agendaer var at forsøge at få os til at overveje at udtænke særlige IT-læringsforløb for piger i vores undervisning. Jeg forstå det sgu ikke helt. Det lykkedes i hvert fald ikke for dem at få mig overbevist om at det skulle være så god en ide, og kan egentlig heller ikke se behovet. Er piger virkelig så meget anderledes end drenge når det handler om IT? Skal der virkelig særbehandling til?

Live-interview vha. google hangouts
Live-interview vha. google Hangout

Et af de mange inspirerende indlæg var “En stemme til alle”. Mette Hermann er gymnasielærer og underviser i tysk og engelsk.  Mette er storforbruger af IT i undervisningen, og bruger IT på nye og spændende måder, når hun underviser sine gymnasieklasser. Fx bruger hun ofte Piratepad, som er en tro kopi af Titanpad, som jeg før har skrevet om her på bloggen. Hun havde heldigvis også budskaber som rakte lidt videre end name-dropping af apps og programmer, som jeg ellers ofte oplever sådan nogle foredrag ender i. En af hendes meget interessante tanker var, at IT kan være med til at give alle i klassen en stemme. Specielt når man underviser 20-30 elever, kan det være svært at få alle i tale på traditionel vis. Her kan IT hjælpe. Mette praktiserer gerne at give sine nye engelskstuderende en opgave hvor de skal filme sig selv mens de holder en valgfri præsentation på engelsk. En video viser så meget mere end en almindelig oversættelsesopgave. Videoen viser elevens grammatiske kompetener, udtale og ordforråd. Et overblik man ofte først meget sent på skoleåret har, men Mette har det allerede efter14 dage pga disse videoer. Det er intet mindre end genialt.

Og så var der selvfølgelig de mange “sælgere” i centeret. 3D printere er vist den helt nye dille, som jo langt hen af vejen også er meget interessant i undervisningssammenhænge. Eleverne kan designe deres egne produkter på computeren og efterfølgende få den produceret i 3D printeren.  Interessant var det også at jeg nærmest ikke så et eneste Smartboard. Er det mon endelig gået op for skolerne og eksperterne, at Smartboards måske ikke helt revolutionerer undervisningslokalet så meget som forventet?! Eller er det bare fordi skolerne nu er fyldt op! Hvor mange Smartboards hænger der mon ubrugte rundt omkring i de danske skoler? Nej, nu skal jeg ikke være negativ, der er selvfølgelig rigtig mange som med stort udbytte bruger Smartboard, men det er nu et glimrende eksempel på man nogen gange skal tænke sig om en ekstra gang, før man “går ud og køber alt den isenkram i hallen”.

Jeg håber vi ses til næste år.

Gratis – eller billige – apps til iPhone/ipad og Android

Hvis du har prøvet at få en ny tablet, så har du sikkert også prøvet at downloade den ene app efter den anden. Og dette giver jo høj grad mening, for det er faktisk en rigtig god måde at lære sin nye tablet at kende på. Men man kan jo købe sig fattig i Apps, for det er jo ikke altid de gratis, som er de bedste og sjoveste.
Men en gang imellem bliver betalingsappene gjort gratis i en kort periode, og her kan de hurtige så være heldige at få en lækker betalingsapp kvit og frit. Men det vaskelige er jo ikke at downloade det, det vaskelige er at få information om at appen nu er gratis tilgængelig for en enkelt dag.
For et par uger siden, blev jeg så bekendt med en rigtig fed App til iPhone/iPad som hedder AppsGoneFree. Denne app giver dig en daglig status på hvilke apps der i dag er er blevet tilbudt gratis i en periode. Det er vildt fedt man bare kan surfe igennem apps som normalt koster penge. Det er klart, hvis du surfer flere dage tilbage så er det ikke sikkert du når tilbuddet, men det er jo konceptet. De er kun gratis i en kort periode.

Efter jeg blev bekendt med denne app ledte jeg i flere dage efter noget tilsvarende på Google Play. Det var dog svært, for der er ikke den samme tendens til at tilbyde apps gratis i en periode i Google Play. Måske fordi der er så mange flere gratis apps i Google Play end AppStore. Men det lykkedes dog alligevel at finde noget interessant i denne sammenhæng: AppSales. Dette er en app som meget minder om AppsGoneFree, men forskellen er bare at de fleste af de apps der kommer i den daglige visning ikke er gratis, men i stedet med en klækkelig rabat. Og det er jo også værd at tage med 🙂

God fornøjelse!

Gratis apps appstore google play

Lad eleverne lave lektierne i skolen – Flipped Classroom

Begrebet Flipped Classroom, har været kendt i USA siden 2007, men det er så småt begyndt at dukke op i Skandinavien også. Flipped Classroom handler, som der ligger i ordet, om at vende klassen på hovedet.

I traditionel undervisning består timerne ofte af, at læreren præsenterer nyt stof for eleverne, som herefter på den ene eller anden måde øver sig på det, der et blevet gennemgået. Hjemmearbejde/lektier består oftest af at anvende den nye viden ved fx ved at løse opgaver. Kan eleverne ikke finde ud af lektierne, kan det være svært at få hjælp.

I Flipped Classroom, sætter eleverne sig derimod ind i nyt stoffet hjemmefra, fx ved at se en video som læreren har lavet. Eleverne kan se videoen alene eller sammen med andre over nettet. Spørgsmål til indholdet sendes til underviseren, der herefter kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de problemer, de enkelte elever oplever. Når eleverne så møder op til undervisningen, så bruger man i stedet tiden på at anvende den viden der er opnået fx ved at lave de opgaver, der før var hjemmearbejde. Lærerens rolle ændres hermed fra primært at være  formidler til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces.

Jeg ser rigtig mange muligheder i denne form for undervisning. Eleverne kan i eget tempi lærer den nye viden. Hvis læreren benytter video kan eleverne se den lige så mange gange de har behov for, eller pause undervejs. Og der er også mulighed for at vende tilbage til videoen længe efter klassen har arbejdet med emnet.

De lærere og undervisere jeg har talt med, som har gjort erfaringer med Flipped Classroom, udtaler alle at deres elever er vilde med  denne undervisningsmetode. Hvis der fx bliver benyttet video, er det her vigtigt at sige at produktionen ikke behøver at være professionelle. Man kan nemt bare lave videoen med sin smartphone, det vigtigste er at det er elevenens egen lærer som figurerer på videoen. Hermed bliver det praksisnært og der kan relateres til det. Når videoen skal optages kan læreren fx stå ved tavlen, smartboardet eller endda så analogt som bare at skrive på et stykke papir. Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser.  Man kan selvfølgelige også benytte et af de mange gratis Screen Recording programmer der findes på nettet fx http://www.screenr.com/ Hermed kan læreren optage sin stemme og samtidigt understøtte den med fx PowerPoint eller Word.

Nedenfor er en video som viser en række eksempler på lærere som har lavet Flipped Classroom videoer til sine elever/studerende:

Titanpad i skolen

Titanpad er et enkelt, gratis og effektivt kollaborativt værktøj. Titanpad giver mulighed for at flere elever kan arbejde i samme dokument på samme tid.

Hvis elever fx i samarbejde skal skrive et referat, kunne det helt sikkert være interessant for dem, at skrive det i Titanpad. Eleverne kan i TitanPad bruge deres forskellige styrker. Nogen er måske gode til at huske de overordnede hovedlinjer i det der skal refereres. Andre kan så arbejde videre med mere specifikke beskrivelser og lave korrektur. På den måde kan der blive afleveret en rigtig god opgave, og eleverne kan lære af hinanden.
Lad os lave forsøget her! Jeg har oprettet et åbent dokument og nu kan vi i fællesskab forsøge at lave et referat af eventyret “Fyrtøjet”. I skal blot klikke på dette link, indtaste et kaldenavn og begynd så at referer (eller rette/korrigere) eventyret. http://ngg.titanpad.com/2

Google søgning i folkeskolen

Google er gerne der man starter når man skal finde noget på nettet.

Det er vigtigt at undervise sine elever i søgning på google. Gør dem bevidste om hvad der er reklamer og hvad der er egentlig hits og undervis dem søgeteknikkerne. Men vigtigst af alt er at undervise dem i kildekritik. Det er altafgørende at dine elever er meget bevidste om kilden til den information de har fundet på nettet. Stil fx dine elever overfor opgaver hvor de skal finde forskellige kilder til samme emne.

Generelt om søgning i google
Simpel søgning
For at foretage en søgning i Google skal du blot skrive nogle få beskrivende ord og ramme ‘enter’ tasten (eller klikke på Google Søgning knappen) for at få en liste med relevante resultater

Google bruger sofistikerede tekst-sammenlignende teknikker til at finde sider, som både er vigtige og relevante for din søgning. For eksempel: Når Google analyserer en side, kigger den på hvad de andre sider der linker til siden har at sige om dem. Google fremhæver også sider, hvor dine søgeord er tæt på hinanden.

Automatiske “og” søgninger
Google viser kun de sider der indeholder alle dine søgeord. Det er ikke nødvendigt at tilføje “og” eller “and” mellem søgeordene. For at forfine en søgning yderligere kan man blot tilføje flere søgeord.

Stopord
Google ignorerer almindelige ord og tegn, såkaldte stopord. Google ser automatisk bort fra ord som “http” og “.com” samt enkelte tal og enkeltbogstaver fordi disse ord sjældent hjælper med at indskrænke en søgning, og fordi de kan gøre en søgning betydeligt langsommere.

Brug “+” tegnet til at inkludere stop ord i din søgning. Husk at sætte et mellemrum før “+” tegnet.[Du kan også bruge “+” tegnet i søgning med sætninger.]

Se dine søgeord i kontekst
Hvert Google søgeresultat indeholder et eller flere uddrag af websiden, som viser i hvilken sammenhæng dine søgeord indgår.

Opdæmning
For at give de mest præcise resultater bruger Google ikke trunkering og understøtter ikke “wildcard” søgninger. Med andre ord, så søger Google præcis efter de ord du skriver i søgeboksen. En søgning efter “googl” eller “googl*” vil ikke finde ord som “googler” og “googlin”. Hvis du er i tvivl, så prøv flere varianter af ordet, som f.eks. : “bil” og “biler”.

Betyder store/små bogstaver eller accenter noget?
Google-søgninger tager ikke hensyn til små og store bogstaver. Alle bogstaver vil uanset hvordan du skriver dem, blive opfattet som små bogstaver. F.eks. vil søgninger på “google”, “GOOGLE” og “GoOgLe” give de samme resultater.

Google søgninger er som standard ikke følsomme over for accenter eller diakritiske tegn. Dvs. [Muenchen] og [München] vil finde de samme sider. Hvis du ønsker forskel på to lignende ord, brug et + tegn, som f.eks [+Muenchen] og [+München].

Der findes også nogle meget brugbare tips og tricks her: http://www.pearltrees.com/#/N-fa=3729162&N-play=1&N-u=1_434993&N-p=29613198&N-s=1_3729162&N-f=1_3729162