Regler om mobiltelefoner i skolen

Jeg elsker ovenstående billede. Det viser på fineste vis hvordan vi forsøger at sætte regler og rammer op for at undgå forstyrrende digitale dimser, men når alt kommer til alt, så kan vi jo ikke undvære det 🙂 Og det er ikke fordi jeg har et problem med billedet og budskabet, specielt i undervisningssammenhænge. Jeg synes det er rigtig godt at blive enige om spilleregler, for  mobiltelefon i timerne, men når det giver mening at bruge dimserne, så skal de selvfølgelig kunne tages frem. Jeg elsker at sammenligne brugen af mobiltelefon med jumbobogens guldalder. Den gang samtlige børn, selvfølgelig havde en – eller flere – jumbobøger med i skole. Den gang var der selvfølgelig også spilleregler om at man fx ikke måtte sidde og læse i de farverige mursten, midt i den almindelige undervisning. Men fra tid til anden havde man frilæsningstime og så måtte man selvfølgelig godt tage jumbobogen frem.

Jeg ved desværre ikke hvem jeg skal kreditere for billedet, men jeg så det tilfældigt på Facebookgruppen: “alle mulige ting, sindssyge ting” 🙂

Google Glass – IT i fremtidens folkeskole

Der er så småt begyndt at ske noget på området “Wearable Electronic” – elektronik monteret på kroppen. Man har i noget tid hørt rygter om iRing og iWatch fra Apple (En telefon man kan tage på som armbånd).
Men også Google Glass (briler med en lille skærm) har du måske hørt om, og rygterne siger også at Microsoft er igang med at udvikle en konkurrent til Google Glass. Jeg ser umiddelbart ikke den store revolution i forbindelse med iRing og iWatch. Det er jo dybest set bare en telefon du monterer på armen i stedet for at have i lommen. Jeg tror derimod at tanken om at putte et ekstra lag på virkeligheden integreret med vores krop – som fx Google glas gør – kan revolutionere vores dagligdag, og derfor også vores undervisning. Augmented Reality, som dette ekstra lag på virkeligheden også kaldes, har vi selvfølgelig allerede på vores mobiltelefoner (hvis du ikke kender dette skulle du prøve at installere Layar), men jeg tror først dette rigtigt slår igennem når det bliver integreret mere med vores krop.
Tanken om at vi alle skal gå rundt med en elektronisk brille, som jo faktisk er et skridt i retning af at mennesket og elektronikken smelter sammen, kan jo virke skræmmende og ubehagelige. Men man kan jo ikke grave sig ned eller stoppe udviklingen. Vores mål som undervisere, må i stedet være at bruge den nye teknologi i undervisningen, hvor det giver mening. Da mobiltelefonen kom for 40 år siden – ja mobiltelefonen har faktisk 40 års fødselsdag i disse dage – gik der vilde rygter om at vi i fremtiden alle ville gå rundt med mobiltelefoner og altid være “til at få fat på”. Den gang var dette også en ubehagelig tanke for mange, men man må sige at vi her 40 år efter er gået “All In” – og de fleste af os vil nok have det mest ubehageligt ved tanken om IKKE at skulle have telefonen på sig 🙂

Jeg tror på at dette ekstra elektroniske lag på virkeligheden, integreret med vores krop, er den “nye mobiltelefon”. Og det vil i høj grad virke perfekt sammen med et af de andre helt store områder der rykker heftigt for tiden: Internet of Things. Internet of things betyder at ting omkring os kommunikere med hinanden, og så kan videregive informationer til os. Denne internetificering af ting, kan virkelig skabe spændende og relevante lag på virkeligheden, og netop derfor tror jeg også der en en fremtid for noget som fx Google Glass.

Men hvornår kan vi så forvente at eleverne alle møder op til undervisning med elektroniske briller hen over øjnene? Det er svært at sige. Og måske bliver det overhovedet ikke en brille som ender med at være det, som får os alle til at tilføje et ekstra lag på virkeligheden. Lige meget hvad kan det jo være et spændende at tankespinde på hvordan dette vil kunne revolutionere undervisningen af vores børn og unge. Her er et lidt af mine tanker:

Augmented Reality vil i høj grad kunne understøtte at undervisningen kan ske ude i “virkeligheden”. Det vil altså for underviseren blive lettere – og oplagt – at flytte undervisningen ud af klasselokalet.

Den uformelle læring som jo ofte sker i børnenes fritid kan suppleres med den formelle viden som der er behov for i de forskellige fag. Forestil dig at eleven skal lære at stave. Det ekstra lag kan så sættes til at visualisere en skillelinje mellem stavelser i de ord eleven ser i virkeligheden. Eller vokalerne kan farves røde. Det lyder jo meget Sci Fi, men vil jo være utrolig effektiv.

Læring vil altså kunne ske fuldkommen uafhængigt af tid og sted. Det kan man jo så argumentere for, at man har kunnet i mange år via computeren og telefonen. Men jeg mener dog først vi kan kalde det 100% uafhængig af tid og sted, når teknologien er en fuldkommen integreret del af vores hverdag. Hvis du fx kigger på en kirke i London, og får lyst til at vide hvad den hedder og hvornår den er bygget, vil du have den viden med det samme. Hvis du først skal til at finde din telefon frem, har du måske allerede drejet hovedet og set en ny spændende bygning. Men hvis du fx havde båret Google Glass, så ville du have fået denne viden om kirken, og måske havde du så endda gravet dybere i den viden der blev tilbudt via brillen/skærmen.