Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

5 kommentarer til “Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?”

  1. Hej Martin,
    Interessant og nedslående resultat. Har du et evt. link til undersøgelsen, så man selv kan komme til tallene, du omtaler i indlægget?
    vh

    Svar
    • Hej Sjudur,

      PT har jeg desværre kun tallene fra en mail. Jeg har efterspurgt Canvas om link til undersøgelsen, så følg med, jeg håber der kommer noget om et par dage.
      VH
      Martin

      Svar
  2. Nu har jeg modtaget resultater fra undersøgelsen fra Canvas. Klik på “Resultater fra undersøgelsen” i indlægget.
    VH
    Martin

    Svar
  3. Hi I am from Australia and currently searching for a questionnaire or audit tool to establish competency levels of students and teachers in the use of ICT can you help me?

    for example for students do they know how to use CANVAS, excel, digital work etc same for teachers

    Svar
  4. Lavede selv en mindre spørgeskemaundersøgelse ifm. et projekt i 2016, hvor jeg spurgte lærere på forskellige skoler i en kommune om deres anvendelse af IT og IT-værktøjer (primært animationsværktøjer) i undervisningen.
    Undersøgelsen gav et nuanceret indblik i nogle af de udfordringer lærerne stod (og måske stadig står) overfor ved brug af IT i deres undervisning.
    Til nysgerrige sjæle har jeg vedlagt link til undersøgelsen.

    Svar

Skriv en kommentar