Jesper Knoop-Henriksen fra Google startede årets konferenceprogram op med et meget interessant oplæg, om hvilken fremtid vi skal forberede vores elever til. I realiteten er dette jo ufatteligt svært at spå om, for vi skal jo faktisk forberede dem til en fremtid vi ikke ved hvordan ser ud.
For at eksemplificere dette havde Jesper medtaget en 16 år gammel artikel, som han viste os i sit slideshow. Artiklen som var fra et af de store dagblade, og havde overskriften ”Kun få brugere af Internet”. Artiklen beskrev hvordan der kun var 3% ”computernørder” der brugte Internettet, og at der ikke kunne ses nogen kommercielle interesser i brug af Internettet. I dag kan vi jo kun grine af dette, for vi ved jo udmærket hvordan verden rent faktisk ser ud. Den gang kunne man altså ikke forestille sig hvor stort Internettet ville komme til at blive, og derfor var det også den gang meget svært at klæde de unge mennesker på til fremtiden.
I dag kan vi på samme måde heller ikke være sikre på hvad fremtiden bringer, og kan derfor heller ikke med sikkerhed vide hvad der er vigtigt for eleverne at lære i dag. Derfor er det måske i højere grad universelle kompetencer eleverne skal have, fremfor meget specifikke.
På baggrund af citatet: ”En sund skepsis over for det umulige!”, forklarer Jesper at eleverne skal have en grundholdning om at Intet er umuligt. Som lærere skal vi have denne tanke i hovedet hele tiden. Vi må lade eleverne eksperimentere med det umulige, men dermed også give dem en bevidsthed om at ikke alt vil lykkes – heller ikke i undervisningen. Vi skal som lærere klæde dem på til at kunne håndtere at fejle, og i stede for at blive slået ud, så lære dem at se på, hvad der gik godt i processen.
Jesper beskriver Google projektet: 10X (udtales: ten ex). Grundtanken bag 10X er, at vi ikke kun skal gøre det 10% bedre. Nej, vi skal fokusere på at gøre det 10 gange bedre. I googles 10X projekt, udvikles tanker og ideer, som – hvis de lykkes – vil revolutionere verden (selvkørende biler, autonome droner, globalt internet, etc). Sådan skal vi som lærere også tænke i vores undervisning. Vi skal gå efter det umulige. Måske eleverne ikke når målet, eller det vil de formentlig meget sjældent gøre, men der skal sigtes højt. Både for motivationen, og for at den endelige løsning, måske ikke er 10 gange bedre, men måske bliver dobbelt så god som det der allerede findes. Eller som Jesper også siger: Vi skal gå efter at gøre eleverne 10 gange bedre – vi skal give dem universelle tanker. Alt dette er nok letter sagt en gjort, men jeg synes faktisk grundtanken er rigtig, og meget interessant.
Det handler ikke om at vælge det rette software eller device. Teknologien vil ændre sig hele tiden. For de unge mennesker er vi (deres lærere) det eneste konstante de har, og derfor skal vi klæde dem på til at de kan varetage et job, som endnu ikke findes. Vi skal klæde dem på til at de kan: SE DET SKE! SE DET KOMME!
Og UU-vejlederen skal måske ikke spørge om hvad eleven gerne vil være (brandmand, lærer,etc)?, men heller spørge ind til hvilke problemer eleven gerne vil løse?
Jesper kom med et meget interessant eksempel på en lærer som virkelig forsøger at bryde rammen, og få eleverne til at tænke ud af boksen. I sin udvikling af opgaver til sine elever bruger hun Google eller et andet søgeværktøj. Hun stiller Google det spørgsmål som hun i første omgang har tænkt, eleverne skal svare på. Hvis Google kan svare på det, så må hun finde på et andet spørgsmål. Først når hun ender med et spørgsmål, hvor søgeværktøjet ikke kan give hende svar på spørgsmålet, så er svaret godt nok. Dermed sikrer hun sig at eleverne kun arbejder med emner som kræver nytænkning og innovation. Tesen er: Hvis du bare underviser i noget som eleven kan finde på Google, kan de lige så godt gøre det derhjemme, eller lave noget andet.
En af de specifikke skills, som Jesper forklarede eleverne har brug for, er programmering. De behøver ikke at være mestre i programmering, men de skal kunne forstå ”sproget”. De skal kunne tale med når programmører diskuterer. Og i denne sammenhæng er en række programmeringsklubber ved at skyde op rundt omkring, fx Google CS first.
Det sidste tema som Jesper tager fat i er virtual reality. Han spår – som så mange andre inklusiv mig selv – virtual reality en meget stor fremtid. Og han stiller spørgsmålet, hvad virtual reality kan gøre for læring? Han svarer selv at det ikke kan løse alt, men at det kan give os et supplement. Fx kan man besøge den kinesiske mur, og efterfølgende diskutere videre i klassen. Jeg er selv meget fortaler for David Kolbs erfaringsbaserede læring, og her ser jeg netop Virtual reality som et fantastisk værktøj. Og Jespers erfaringer med brug af virtual reality i undervisningssammenhæng, er da også at det et rigtig godt værktøj. Eleverne er meget engagerede og motiverede. I indskolingen er de ellevilde, når de får brillerne på, og i udskolingen, bliver der helt stille – på den gode måde 😉
