Polleverywhere – Online videnstest på mobil eller PC

Når jeg underviser har jeg ofte brug for at sikre at en specifik viden er forstået af alle i klassen. Jeg har kun afprøvet dette i voksenundervisning, men jeg kan nemt forestille mig dette online-system brugt i folkeskolen.

Systemet hedder Polleverywhere og har en gratis licens der nemt kan bruges i undervisningesituationer. Hvis du husker at vælge at du er underviser i uddannelsessektoren, så får du mulighed for at 40 personer kan svare på hver undersøgelse du opretter. (Jeg har kun enkelte gange haft behov for at flere skal kunne svare, og så har jeg valgt at bruge et andet program som hedder IQpoll). Det fungere super nemt:

  1. du opretter dig og får så en adgang til din egen online portal
  2. du opretter et spørgsmål og svarmuligheder

Når dette er gjort skal du blot smide spørgsmålet op på powerpoint, smartboard eller blot have det printet ud på forhånd.

Eleverne kan svare via sms på deres mobiltelefon, eller på deres laptop hvis de har den igang. Prisen på SMS er blot almindelig sms takst. Hvis du har spørgsmålet stående på powerpoint/smartboard, kan alle se procentfordelingen på svarende tikker ind. Det er som udgangspunkt helt anonymt, hvilket er rigtig fedt da eleverne så ikke er nervøse for at svare.

Med Polleverywhere får du svar på om alle har forstået dit budskab, samtidigt med at mobiltelefonen (eller pc’en) bliver indraget på en sjov måde.

Link: http://www.polleverywhere.com/

Hvis nogen af jer forsøger at bruge Polleverywhere i jeres klasse, må I meget gerne smide en kommentar.

5 kommentarer til “Polleverywhere – Online videnstest på mobil eller PC

  1. Nu har jeg tjekket polleverywhere ud og jeg tvivler på at det kan blive en succes, da det kræver at eleverne sender sms’er til et udelandsk nummer.

    Det kan jo godt tænkes at jeg blot har lavet noget forkert ved tilmeldingen, men så må I andre gøre mig klogere.

    • Hej Knud,
      Tak for din kommentar.
      Du kan nok have ret i det vil give udfordringer hvis eleverne ikke har udlandstelefoni. Men hvis de har det kan det lade sig gøre.
      Der er dog selvfølgelig en problemstilling omkring betaling, for eleverne vil jo selv skulle betale for den sms der sendes. Det er dog blot almindelig sms takst, men almindelig sms takst til udlandet koster jo et par kroner (det gør det i hvertfald på mit abonnement).
      Hvis dette er et problem for din klasse, så er der jo mulighed for at gå direkte til pollev.com og indtaste svarkoden der. Dette kan gøres på enten en mobiltelefon, ipad eller pc med Internetadgang. Og dette er ganske gratis og virker for alle. Jeg har selv lige testet det af på min mobil, det virker perfekt!

      VH
      Martin Hans Jensen

Skriv en kommentar